Emnevalg
samt begrundelse
Vi har valgt
at beskæftige os med børn af anden etnisk baggrund i daginstitutioner. Vi vil
holde fokus på inklusion og anerkendelse. Emnet anser vi for vigtigt i social
pædagogisk sammenhæng set i lyset af, at Danmark har kurs mod at blive en
nation, baseret på et multikulturelt samfund. Et samfund i udvikling skabt af
tilgang af mange forskellige etniske grupper, som integreres ud i alle kroge af
det eksisterende samfund. Det
pædagogiske arbejde kan, ved at have fokus på en evt. kulturkløft, der kan
opstå når en familie af anden etnisk baggrund bliver introduceret til det
institutionelle, komme mange udfordringer i forkøbet.
Målgruppen
Vores målgruppe er 3-6årige børn med anden etnisk
baggrund i institutioner.
Afgrænsning
af emnet
Vi vil sætte fokus på begreberne anerkendelse og
inklusion, som vi vil redegøre for teoretisk. Endvidere vil vi statuere et
eksempel, som understøtter vigtigheden af netop de begreber som kan anvendelse
i pædagogiske arbejde.
Målsætning
Målsætningen
er at sætte fokus på vigtigheden af de kulturmøder vi, som pædagoger, kan møde
i daginstitutioner. Vi har valgt at imødekomme kulturkløften med åbenhed, og
være anerkende overfor de forskelligheder der måtte ligge bag. Vi oplever, at det
er vigtigt at vi, via det pædagogiske arbejde kan se og videreformidle kulturmødet
som et aktiv og en berigende udfordring mellem mennesker. Det vil også komme
til syne igennem opgaven, at det er op til os som pædagoger, at tage det første
skridt for, at bryde den kulturkløft det kan opstå. Målet vil være at skabe en
større viden om hvad vi kan gøre, via pædagogisk arbejde, og gerne lade det stå
som inspiration for andre.
Beskrivelse/analyse
af målgruppen
Vi har taget udgangspunkt i ovenstående målgruppe, og vil
i dette afsnit lave en beskrivelse/ redegørelse for de faktorer der spiller en
væsentlig rolle inden for kulturen.
”kultur eller
civilisation er i sin videste etnografiske betydning den komplekse helhed, som
inkluderer viden, tro, kunst moral, lov og skik og alle andre evner og vaner,
som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet”[1]
Et to sproget
barn med anden etnisk baggrund besidder andre normer og værdier, end et barn
det er født og opvokset i Danmark med danske aner. Deres tro er anderledes, og
det er ofte på det punkt mange vil møde modstand. Vi, i Danmark har haft krisen
omkring Muhammed tegningen – her blev profeten tegnet af Kurt Westergaard som
valgte at afbillede Profeten Muhammed i flere eksempler. Profeten er blevet
tegnet både som hund, gris og en mand med en bombe på hovedet i stedet for en
turban. Det har skabt diskussion, oprør og kriser i hele verden. Kurt Westergaard
fortæller, at han valgte, at gøre det, for at statuere eksemplet på at vi, her
i Danmark, har ytringsfrihed. Her er det dog op til den enkelte hvor den
moralske grænse går. Mange mener at grænsen mellem ytringsfrihed, og i dette
tilfælde racisme var overtrådt. Dette er et godt eksempel på hvor forskellige
kulturerne er. I Danmark vil vi generelt ikke tænke videre over, eller handle
så globalt, som i nævnte tilfælde, hvis Jesus, Maria eller gud var afbilledet
på sådan vis. Troen er for mange, med anden etnisk baggrund, ikke kun et tro –
men en livsstil. De er dedikeret igennem hele deres liv til deres tro.
Traditioner, skik, moral, vaner og til tider endda viden og kunst har den tese
at alt bunder i troen på religionen.
Det er
derfor vigtigt at møde barnet med øje for individet og det det bærer med sig,
og ikke kun religionen bag.
En anden
vigtig faktorer i denne målgruppe er den sprogbarriere som børn med anden
etnisk baggrund kan møde.
Der er
forskel på om det er et barn af første generation, eller tredje generations
indvandrere i forhold til sproget.
”modersmål er
tilknyttet til den tidlige identitetsopfattelse, der styrkes i kommunikation og
interaktionen med familie og nære omgivelser”
Den
sproglige forståelse kan skabes igennem flere ting end blot det verbale. Der
kan bruges billeder, sproglege, armbevægelser og andet visuelt til at opnå
forståelse mellem barn/barn og barn/pædagog. Husk på at kun 7% af kommunikation
er verbal tale.
Et mål for
Institutioner, som beskæftiger sig med børn op til 5 års alderen er, at
minimere den mulige sprogbarrikade der måtte være. Dette for at støtte barnet
aktivt i at opnå succes i skoleforløbet, når dette bliver aktuelt. Derudover er
det også vigtigt, at støtte børnene i at opbygge forståelse for hinanden og
hinandens forskellighed. Det bør altid ske i accept og respekt af, at børn af
anden etnisk baggrund taler sit modersprog i nærmiljøet (hjemmet mm), men
støttes til at tilstræbe at tale dansk i institutionen og omgang med danske
børn.. Der kan dog opfordres til, via pædagogisk praksis, at børn taler dansk
både i hjemmet, såvel som i institutionerne, uden at krænke det bagland barnet,
af anden etnisk baggrund har. Det er vigtigt at inddrage de kulturelle forskelle
der på anden vis udspiller sig i dagligdagen. Dette kunne fx være tradition,
som bringer os videre til vores aktivitetsforslag.
Aktivitetsforslag/handleforslag
Vi har valgt,
at bruge traditioner som et aktivitetsforslag. Traditioner er i fokus. Vi i
gruppen syntes, at det er vigtigt, at inkludere de forskellige traditioner, der
måtte være, blandt børn, i en institution. Det vil skabe en naturlig form for
anerkendelse og nysgerrighed skabt blandt børn. Det at skabe inklusion via
forskelligheder, der er i kulturer blandt børn er en god måde at skabe et miljø
hvor anerkendelse, nysgerrighed og inklusion går hånd i hånd. Dette er grundlaget
for aktiviteten. Af forskellige traditioner/ højtider kan vi fremhæve:
fødselsdage, jul/ chanukah, påske/ pesach, ramadan/ sabbat, nytår/ rosh
hashanah, fastelavn mm.
Mål kan i en ”multi etnisk” børnehave overordnet være:
·
Et
barn kan glæde sig lige så meget i børnehaven til f. eks jul som til Chanukah.
·
Børn
kan dele hinandens glæde over en given højtid, og måske være deltagende på
forskellige niveau.
·
Børn
kan forstå og anerkende forskeligheden.
Teori
Jytte Høj Hammer mener, at anerkendelse og
inklusion sker: ” når man selv er klar over hvem man er, som menneske”. Hun
mener at det er væsentligt, at være klar over sine egne styrker og svagheder.
Man skal være åben, forstående og selv reflekterende. Når disse kriterier er
opfyldt, er det nemmere at arbejde som et anerkendende menneske – og ud fra
anerkendelse kan man nemmere inkludere hele fællesskabet. Det er vigtigt at
børn i en daginstitution har plads og muligheder til, at rumme de forskellige
kulturer der måtte være, og at pædagogen i talesætter og anerkender kultur som
en fantastisk forskellighed vi alle har med os. V i skal som personale viderebringe vigtigheden
af, forståelse og den vej igennem lærer at være anerkendende overfor det
anderledes. Det skabes ved at give grobund for en sund nysgerrighed og bliver
til inklusion. Hun mener endvidere, at for at kunne arbejde anerkendende og
inkluderende er det vigtigt at arbejdspladsen, i dette tilfælde børnehaven, har
en kultur der er rummelig og imødekommende også overfor personalet, så den
enkelte medarbejder tør stille sin usikkerhed og manglefuldhed til skue og
stadig bevare det at blive set og hørt i ”rummet”.
Vi, i
gruppen, mener at Jytte Høj Hammers teori er passende i dette tilfælde. Hun
sætter fokuset på pædagogens arbejde, men også mennesket bag pædagogen. Hun
påpeger i hendes teori at, for at man kan være anerkendende og inkluderende i
sit pædagogiske arbejde fordre det, at den enkelte som menneske besidder netop
de færdigheder. Man skal være bevidst om hvem man selv er, både styrker og
svagheder, for at kunne videregive netop to så væsentlige begreber. Det er
vigtigt at pædagogen fremstår som en rollemodel, som sætter en ære i at være
anerkendende og inkluderende.
Konklusion
Vi kan ud
fra vores opgave konkludere hvor vigtigt det er, at arbejde anerkendende og
inkluderende i pædagogisk praksis. Det er vigtigt at man som rollemodel giver
rum til det som virker anderledes, og at man, igennem det pædagogiske arbejde
får skabt den nysgerrighed som ender ud i anerkendelse og inklusion. Vi kan konkludere at pædagoger kan arbejde
berigende med kulturkløften ved at holde anerkendende fokus på de
forskelligheder der måtte være i daginstitutionen. Vi har igennem vores
aktivitets/handleforslag forsøgt at skabe anerkendelse og inklusion omkring
kulturen ved at tage fat i de forskellige traditioner. Ud fra det, sammen med
teorien fra Jytte Høj Hammer ses det i vores opgave at det ikke kun er børn der
skal lære disse to begreber, men også pædagogen har skal søge disse færdigheder
for at kunne arbejde pædagogisk korrekt / hensigtsmæssigt med henblik på at
mindste den kulturkløft det findes.
