|
Iagttag
og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs.
positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en
positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.1
Jeg har iagttaget
vores ''gruppe'' af mennesker og venner herhjemme på gården, og
er kommet frem til nogle eksempler.
Eksempel på et
vendepunkt situation:
Jeg var i gang med et
projekt, som jeg egentligt havde opgivet, og var i lidt dårlig
humør fordi det ikke lykkedes. Jeg indledte derfor en samtale med
en fra huset, og jeg indledte den ret negativt, med ӌhr, det
er også træls at jeg ikke kan finde ud af det.” og ”jeg
gider ærlig talt ikke mere” - hvor så han vendte samtalen til
noget positivt, ved at forslå nogle løsninger, som åbnede en
mere positivt tilgang.
En ellers dårlig
tilgang til en samtale, kan i vores hjem, blive reddet af...
Madlavning: Vi
er ekstrem gode til at kommunikere i vores køkken. Vi er ikke i
tvilv om hvad der smager godt, og hvad der skal ske, med hvilken
råvarer. Vi giver hinanden plads, og selvom køkkenet ikke er
stort, kan der altid stå flere mennesker, end forventet. Et andet
eksempel er bål/bålmad, ingen siger noget, men alle kommunikere
om bålet, (et fællesskab)
Pæne hilsner:
Huske at smile til hinanden og huske hinanden på vores
venskab og kærlighed. Det kan måske godt lyde lidt
''hippie-agtigt'', men det er sandt. Det er vigtigt at være gode
ved hinanden, huske at sige at man holder af hinanden og grine
sammen. Det har jeg lagt mærke til at vi er gode til herhjemme,
og det er med til at skabe et roligt hjem, med god kommunikation.
|
1
Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder
vendepunktfortællingen (Birkeland,
2004).
Reflekter
over, hvad der sker her.
I det her tilfælde
sker der det at min negative indgang, bliver positiv fordi min
situation bliver mødt med forståelse. Der kan findes en løsning
på mit problem, som jeg ikke selv så og derfor vendte samtalen
til noget positivt.
|
Iagttag
og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes
eller afbrydes.
Når vi kommer til at
købe dobbelt...
eksempelvis vi begge par
køber aftensmad med hjem til samme aften, eller misforstår hvad
vi manglede og glemte. Det kan ofte skabe en smule forvirring med
indkøb.
|
Hvad
skaber disse situationer?
Dårlig kommunikation.
Misforståelser, som kan være med til at danne et negativt
grundlag. Her vil jeg gerne påpege det første link nedenunder
fra Leksikon om kommunikation. I afsnittet; Kommunikationens
forudsætninger påpeger de at misforståelser kan være
forudsætning for dårlig kommunikation.
|
Iagttag
og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge,
i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.
Eksempel 1:
Jeg stod ved
bus-stop-stedet en fredag morgen, på vej til indkald på skolen,
da jeg pludselig overhøre to yngre piger stå at snakke sammen.
Jeg lod hurtig mærke til hvad de sagde, og jeg kan også virkelig
godt lide at iagttage mennesker, så jeg lagde også mærke til
deres ansigter og kropssprog så vidt muligt. De talte meget
privat, men meget højlydt, og jeg kunne fornemme at de andre til tilstedeværende blev ubehagelig til mode, og flyttede skridt væk
fra de to piger. Samtalen kort, gik ud på at hende den ene
fortalte meget flittigt om hende og hendes kæreste liv – men
der havde været en anden pige i billedet, så hun var en smule
sur. Skældsord som piger i den alder ikke burde kunne, kom på
tale, og så kom bussen.
Eksempel 2:
Samtalen mellem elev
og læren;
Der jeg gik i folkeskole,
kunne der ofte komme situationer i skolen, hvor eleverne følte at
de skulle forsvare sig selv, overfor en lære. Eksempelvis, hvis
nogle drenge smadre noget i en gang, og en tilfældigt går fordi
og for skylden – samtalen mellem læren og eleven, kan der gå
hen og blive lidt ubehageligt. Det er et eksempel på meget dårlig kommunikation, hvor der ikke findes nogle forståelse for den anden
part. ”Jeg forstod ikke det han sagde til mig, fordi jeg syntes
han ”misforstod mig” og at jeg havde andre hensigter, end det
han beskyldte mig for.” Jeg har vedhæftet et link under dette
eksempel, og under kapitlet Kommunikationens forudsætninger, kan
du læse om, hvad der er forudsætningerne for god/dårlig kommunikation, og hvad der kan gå galt. Det eksempel fra min
folkeskole er en meget typisk lære/elev samtale, hvor eleven
syntes at læren har misforstået elevens hensigt, og derfor føler
eleven ikke at han/hun skal have skæld ud. Der er selvfølgelige
utallige af eksempler med lærer/pædagoger og elever. Et andet
eksempel er at socialrådgivere og andre ansatte i det offentligt,
ofte bliver truet på deres arbejdsplads. Det er også et eksempel
hvor kommunikation slår fuldstændig fejl. Kommunikation er ikke
kun verbal sprog, men det er også kropssprog. f.eks. hvordan vi
”viser os selv”, (hænderne over kors, eller åben kropssprog)
– om vi holder øjenkontakt når den verbale kommunikation
finder sted, eller om vores øjne flakker uinteresseret rundt. Der
er mange faktor der spiller ind når man taler med et andet
menneske, og om man vil tale med ham/hende igen.
Det nederst link er om
kommunikation.
De to andre er
eksempler på socialrådgivere og trusler.
Eksempel 3:
Hjemme i huset
Det sidste eksempel vil
jeg gerne tage fra mit eget hjem. Vi bor 4 mennesker sammen (2
par) i et meget stort hus. Kommunikationen sådan et sted er meget
vigtigt, for ellers bliver det udholdeligt at bo under samme tag.
Det er vigtigt at hvis man har noget at sige, som måske ikke er
det helt positive, at det bliver sagt ordentligt, og ærligt. I et
hjem hvor man er mange, kan det nogen gange være svært, når det
f.eks. kommer til huslige pligter, og her er det vigtigt at være
nænsom, for mændene ved det ikke altid, og de forstod slet ikke
da jeg pludselig blev sur over noget vasketøj, som stadig ikke
var hængt op. De blev meget forvirret, og syntes ikke det var
nødvendigt at overdrive sådan. Der måtte jeg krybe til korset
og sige undskyld, da vi alle jo kan have en dårlig dag, men at
det ikke skal gå ud over hele huset :) Det var en samtale som
startede ret negativt, men blev positiv, fordi vi fandt frem til
en forståelse for det negative, fandt en løsning og skabte noget
positivt.
|
Læg
mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,1
og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?
Eksempel 1:
Tilbage i bussen.
Det er et godt sted at
iagttage mennesker, når man sidder i en bus meget tidlig om morgen.
Ud over de to piger fra forrige side, kiggede jeg også på to drenge
som sad og talte sammen. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men på
deres ansigtsudtryk og kropssprog, var samtalen ledt hen på noget
seksuelt, og det var ikke til at tage fejl af. Så hvis man ikke
kender indholdet af samtalen, kan man ofte aflæse det på
personernes kropssprog og udtryk. Herunder kan man læse noget om
mikroudtryk, som man kan aflæse på alle mennesker. (disse udtryk er
universale) Der er tale om nerve sammentrækninger i ansigtet og på hænderne som man ikke selv kan styre, lige meget om man ville prøve.
Dette er en artikel om
mikroudtryk, som også er med til at danne kommunikation.
Eksempel 2:
Telefon samtaler:
Hvor man kun kan se den ene
part. Man kan ofte se forskel på om det er kæresten eller moren,
personen taler med. Jeg så en (i bussen) som havde meget milde
ansigtsudtryk, da han talte i telefon. Han rynkede øjnbrynene let
indad, og så meget forelsket ud – så man kan kun forstille sig at
det var hans kæreste. (jeg ved selvfølgelig ikke med sikkerhed)
1
En sådan situation kan nogle gange give anledning til den
fortællingstype, man kalder brølere
(Birkeland, 2004).
Hvilke
erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?
Hvor
stammer erfaringerne fra?
Mekanisk menneskesyn
har jeg en erfaring fra min egen skoletid, hvor en lære havde
set sig sur på én elev. Han mente at det var ham der skulle
''laves'' og at eleven var problemet. Læren havde et meget
mekanisk menneskesyn, og var ikke rigtig villig til at høre på
eleven, forældrene eller andre lærere. Det er meget som
fortsættelse 1 med Per i skolen og SFO, (1. 18 i tekst) at
pædagogen ikke giver plads og mulighed for at inddrage
forældrene. Hun har tænkt at Per er problemet og det skal laves,
uden at spørge forældrene/læren til råds, eller tage styringen
på en god og fornuftig måde, som der bliver gjort i fortsættelse
2.
Det systemiske menneske; Et eksempel er i praktik 1, hvor jeg var til personalemøde, og lederen skulle fordele nogen projekter og arbejdsopgaver omkring nogle børn, imellem personalet. Det foregik på den måde at han fremlagde sin ide, hvorfor det var sådan og hvordan det kunne foregå, og så spurgte han de ansatte om hvad de syntes omkring deres opgaver og arbejdsplan. Er der noget der ikke passer jer, som vi skal have byttet rundt på osv. osv. Han var åben for forslag, sådan at alle havde mulighed for at være der og lave noget arbejde de godt kan lide. Han tog styringen på en fornuftig måde, som stadig gav mulighed for udfoldelse og kreativitet på arbejdspladen. |
Hvad
kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn,
selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?
Det kan muligvis være
meget forskelligt, alt efter hvilken sitaution man befinder sig i,
men jeg tror at fordomme og pressede øjeblikke, kan være med til
at få pædagogen til at handle forholdsvis uprofesionel og
upædagogisk. Det er væsentligt at vi møder brugerne/børnene og
deres omgivelser med et åbne sind, som skal give dem en mulighed
for at åbne sig op, og give os pædagoger en forståelse for
deres situation. Det er også vigtigt at man ikke er for åben
omkring sit privatliv, men forholder sig profesionel, sådan man
kan skabe en god og tryg arbejdsstemning og derved også en god
komnikation.
|
Litteratur:
Hvordan kan pædagogen forberede sig til en vanskelig forældre
samtale?
Nogle
råd jeg selv vil følge ville være:
- Vær åben og ærlig omkring sine hensigter med samtalen.
- Start med noget positiv, fremlæg derefter ''problemet'' og slut af med en mulig løsning, og åben for forslag.
- Inddrag forældrene; Spørg om deres mening, hvad de føler og hvordan de har det med de ting der bliver talt om.
- Respektere forældrene og håbe på gensidig respekt.
- Acceptere forældrene og deres kultur/holdninger.
- Vær forberedt og sikker på hvad der skal siges. (sig det på en god og ærlig måde)
- Prøv så vidt mulig at skabe en tryg stemning.
- Og husk … at der er ikke dårlige mennesker, bare dårlige mønstre.
Disse
råd er nogle jeg har læst, støt på, fået fortalt, fået
beordret, med på vejen – og det er nogle jeg syntes der er værd
at huske på, når man skal have samtaler med pårørende, forældre,
brugere og borgere.