mandag den 28. januar 2013

Kommunikations opgave


Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.1

Jeg har iagttaget vores ''gruppe'' af mennesker og venner herhjemme på gården, og er kommet frem til nogle eksempler.

Eksempel på et vendepunkt situation:
Jeg var i gang med et projekt, som jeg egentligt havde opgivet, og var i lidt dårlig humør fordi det ikke lykkedes. Jeg indledte derfor en samtale med en fra huset, og jeg indledte den ret negativt, med ”åhr, det er også træls at jeg ikke kan finde ud af det.” og ”jeg gider ærlig talt ikke mere” - hvor så han vendte samtalen til noget positivt, ved at forslå nogle løsninger, som åbnede en mere positivt tilgang.

En ellers dårlig tilgang til en samtale, kan i vores hjem, blive reddet af...

Madlavning: Vi er ekstrem gode til at kommunikere i vores køkken. Vi er ikke i tvilv om hvad der smager godt, og hvad der skal ske, med hvilken råvarer. Vi giver hinanden plads, og selvom køkkenet ikke er stort, kan der altid stå flere mennesker, end forventet. Et andet eksempel er bål/bålmad, ingen siger noget, men alle kommunikere om bålet, (et fællesskab)

Pæne hilsner: Huske at smile til hinanden og huske hinanden på vores venskab og kærlighed. Det kan måske godt lyde lidt ''hippie-agtigt'', men det er sandt. Det er vigtigt at være gode ved hinanden, huske at sige at man holder af hinanden og grine sammen. Det har jeg lagt mærke til at vi er gode til herhjemme, og det er med til at skabe et roligt hjem, med god kommunikation.

1 Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).
Reflekter over, hvad der sker her.

I det her tilfælde sker der det at min negative indgang, bliver positiv fordi min situation bliver mødt med forståelse. Der kan findes en løsning på mit problem, som jeg ikke selv så og derfor vendte samtalen til noget positivt.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.

Når vi kommer til at købe dobbelt...
eksempelvis vi begge par køber aftensmad med hjem til samme aften, eller misforstår hvad vi manglede og glemte. Det kan ofte skabe en smule forvirring med indkøb.

Hvad skaber disse situationer?

Dårlig kommunikation. Misforståelser, som kan være med til at danne et negativt grundlag. Her vil jeg gerne påpege det første link nedenunder fra Leksikon om kommunikation. I afsnittet; Kommunikationens forudsætninger påpeger de at misforståelser kan være forudsætning for dårlig kommunikation.



 
Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

Eksempel 1:
Jeg stod ved bus-stop-stedet en fredag morgen, på vej til indkald på skolen, da jeg pludselig overhøre to yngre piger stå at snakke sammen. Jeg lod hurtig mærke til hvad de sagde, og jeg kan også virkelig godt lide at iagttage mennesker, så jeg lagde også mærke til deres ansigter og kropssprog så vidt muligt. De talte meget privat, men meget højlydt, og jeg kunne fornemme at de andre til tilstedeværende blev ubehagelig til mode, og flyttede skridt væk fra de to piger. Samtalen kort, gik ud på at hende den ene fortalte meget flittigt om hende og hendes kæreste liv – men der havde været en anden pige i billedet, så hun var en smule sur. Skældsord som piger i den alder ikke burde kunne, kom på tale, og så kom bussen.

Eksempel 2:
Samtalen mellem elev og læren;
Der jeg gik i folkeskole, kunne der ofte komme situationer i skolen, hvor eleverne følte at de skulle forsvare sig selv, overfor en lære. Eksempelvis, hvis nogle drenge smadre noget i en gang, og en tilfældigt går fordi og for skylden – samtalen mellem læren og eleven, kan der gå hen og blive lidt ubehageligt. Det er et eksempel på meget dårlig kommunikation, hvor der ikke findes nogle forståelse for den anden part. ”Jeg forstod ikke det han sagde til mig, fordi jeg syntes han ”misforstod mig” og at jeg havde andre hensigter, end det han beskyldte mig for.” Jeg har vedhæftet et link under dette eksempel, og under kapitlet Kommunikationens forudsætninger, kan du læse om, hvad der er forudsætningerne for god/dårlig kommunikation, og hvad der kan gå galt. Det eksempel fra min folkeskole er en meget typisk lære/elev samtale, hvor eleven syntes at læren har misforstået elevens hensigt, og derfor føler eleven ikke at han/hun skal have skæld ud. Der er selvfølgelige utallige af eksempler med lærer/pædagoger og elever. Et andet eksempel er at socialrådgivere og andre ansatte i det offentligt, ofte bliver truet på deres arbejdsplads. Det er også et eksempel hvor kommunikation slår fuldstændig fejl. Kommunikation er ikke kun verbal sprog, men det er også kropssprog. f.eks. hvordan vi ”viser os selv”, (hænderne over kors, eller åben kropssprog) – om vi holder øjenkontakt når den verbale kommunikation finder sted, eller om vores øjne flakker uinteresseret rundt. Der er mange faktor der spiller ind når man taler med et andet menneske, og om man vil tale med ham/hende igen.

Det nederst link er om kommunikation.
De to andre er eksempler på socialrådgivere og trusler.




Eksempel 3:
Hjemme i huset
Det sidste eksempel vil jeg gerne tage fra mit eget hjem. Vi bor 4 mennesker sammen (2 par) i et meget stort hus. Kommunikationen sådan et sted er meget vigtigt, for ellers bliver det udholdeligt at bo under samme tag. Det er vigtigt at hvis man har noget at sige, som måske ikke er det helt positive, at det bliver sagt ordentligt, og ærligt. I et hjem hvor man er mange, kan det nogen gange være svært, når det f.eks. kommer til huslige pligter, og her er det vigtigt at være nænsom, for mændene ved det ikke altid, og de forstod slet ikke da jeg pludselig blev sur over noget vasketøj, som stadig ikke var hængt op. De blev meget forvirret, og syntes ikke det var nødvendigt at overdrive sådan. Der måtte jeg krybe til korset og sige undskyld, da vi alle jo kan have en dårlig dag, men at det ikke skal gå ud over hele huset :) Det var en samtale som startede ret negativt, men blev positiv, fordi vi fandt frem til en forståelse for det negative, fandt en løsning og skabte noget positivt.

 
Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,1 og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

Eksempel 1:
Tilbage i bussen.
Det er et godt sted at iagttage mennesker, når man sidder i en bus meget tidlig om morgen. Ud over de to piger fra forrige side, kiggede jeg også på to drenge som sad og talte sammen. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men på deres ansigtsudtryk og kropssprog, var samtalen ledt hen på noget seksuelt, og det var ikke til at tage fejl af. Så hvis man ikke kender indholdet af samtalen, kan man ofte aflæse det på personernes kropssprog og udtryk. Herunder kan man læse noget om mikroudtryk, som man kan aflæse på alle mennesker. (disse udtryk er universale) Der er tale om nerve sammentrækninger i ansigtet og på hænderne som man ikke selv kan styre, lige meget om man ville prøve.

Dette er en artikel om mikroudtryk, som også er med til at danne kommunikation.

Eksempel 2:
Telefon samtaler:
Hvor man kun kan se den ene part. Man kan ofte se forskel på om det er kæresten eller moren, personen taler med. Jeg så en (i bussen) som havde meget milde ansigtsudtryk, da han talte i telefon. Han rynkede øjnbrynene let indad, og så meget forelsket ud – så man kan kun forstille sig at det var hans kæreste. (jeg ved selvfølgelig ikke med sikkerhed)

1 En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?
Hvor stammer erfaringerne fra?

Mekanisk menneskesyn har jeg en erfaring fra min egen skoletid, hvor en lære havde set sig sur på én elev. Han mente at det var ham der skulle ''laves'' og at eleven var problemet. Læren havde et meget mekanisk menneskesyn, og var ikke rigtig villig til at høre på eleven, forældrene eller andre lærere. Det er meget som fortsættelse 1 med Per i skolen og SFO, (1. 18 i tekst) at pædagogen ikke giver plads og mulighed for at inddrage forældrene. Hun har tænkt at Per er problemet og det skal laves, uden at spørge forældrene/læren til råds, eller tage styringen på en god og fornuftig måde, som der bliver gjort i fortsættelse 2.

Det systemiske menneske; Et eksempel er i praktik 1, hvor jeg var til personalemøde, og lederen skulle fordele nogen projekter og arbejdsopgaver omkring nogle børn, imellem personalet. Det foregik på den måde at han fremlagde sin ide, hvorfor det var sådan og hvordan det kunne foregå, og så spurgte han de ansatte om hvad de syntes omkring deres opgaver og arbejdsplan. Er der noget der ikke passer jer, som vi skal have byttet rundt på osv. osv. Han var åben for forslag, sådan at alle havde mulighed for at være der og lave noget arbejde de godt kan lide. Han tog styringen på en fornuftig måde, som stadig gav mulighed for udfoldelse og kreativitet på arbejdspladen.


Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?


Det kan muligvis være meget forskelligt, alt efter hvilken sitaution man befinder sig i, men jeg tror at fordomme og pressede øjeblikke, kan være med til at få pædagogen til at handle forholdsvis uprofesionel og upædagogisk. Det er væsentligt at vi møder brugerne/børnene og deres omgivelser med et åbne sind, som skal give dem en mulighed for at åbne sig op, og give os pædagoger en forståelse for deres situation. Det er også vigtigt at man ikke er for åben omkring sit privatliv, men forholder sig profesionel, sådan man kan skabe en god og tryg arbejdsstemning og derved også en god komnikation.




Litteratur:

  
Hvordan kan pædagogen forberede sig til en vanskelig forældre samtale?
Nogle råd jeg selv vil følge ville være:
  • Vær åben og ærlig omkring sine hensigter med samtalen.
  • Start med noget positiv, fremlæg derefter ''problemet'' og slut af med en mulig løsning, og åben for forslag.
  • Inddrag forældrene; Spørg om deres mening, hvad de føler og hvordan de har det med de ting der bliver talt om.
  • Respektere forældrene og håbe på gensidig respekt.
  • Acceptere forældrene og deres kultur/holdninger.
  • Vær forberedt og sikker på hvad der skal siges. (sig det på en god og ærlig måde)
  • Prøv så vidt mulig at skabe en tryg stemning.
  • Og husk … at der er ikke dårlige mennesker, bare dårlige mønstre.
Disse råd er nogle jeg har læst, støt på, fået fortalt, fået beordret, med på vejen – og det er nogle jeg syntes der er værd at huske på, når man skal have samtaler med pårørende, forældre, brugere og borgere.

1 kommentar:

  1. Hej Sanne

    Lige for at lade dig vide, at jeg har læst din tekst igennem, og det er super fint arbejde, du har lavet :-)

    SvarSlet