DKK: Æstetisk opgave ...

Hvad er en æstetisk læreproces?

Æstetisk er en erkendelse i samarbejde med vores sanser – en oplevelse hvor vi kommer tættere på os selv som mennesker, og erkender noget i verden, med en sanselig oplevelse, som f.eks. kunst eller digte. Æstetisk erkendelse handler meget om følelserne . Vores menneskelighed og følsomhed skal komme til skue, ved hjælp af vores sanser. ¹ eksempelvis er der mange ting omkring en, der kan påvirke den æstetiske læringsprocess – lyset: hvilken belysning er der i et lokale, hvilken farver og hvilken stemning giver det. Temperaturforskelle: Forskellen mellem at køre hånden hen over en betonvæg, og så hen over en varmt stykke, nyhøvlet træ. Hverdags æstetik – noget der sker hele tiden, sanserne der bliver skærpet af at leve sit liv almindelig, men huske at mærke efter – føle efter og høre efter. ²

En æstetisk læringsprocess bygger sig op omkring sanserne. Det er siden år 1800 blevet en del af erkendelsen. Godt nok som en lavere erkendelsesform. Æstetik er her studiet af kunstens væsen.³ hvordan vi føler os frem, og mærker os frem ved hjælp af følserne og hjertet. Kærlighed kan være en form for æstetisk læringsprocess, hvor mennesket kan lære noget om sig selv og omverden igennem hans/hendes følelser, indtryk og sanser.

Æstetik er: læren om det skønne i kunst og natur ⁴

Æstetisk læringsprocess er: Et rum hvor barnet/borgeren er i berøring med sine sanser. Eksempelvis; måltider, musik, teater, billeddannelse og dokumentation.

Æstetisk læringsprocess – aktivitet med Institution for udsatte unge

Opstillet vha. Smittemodel, med henblik på at skabe en læringsprocess for sanserne.

Sammenhæng: at skabe et rum hvor de unge i fred og ro, kan lære sig selv at kende, skærpe sine sanser i rolige og trygge omgivelser og at skabe en aktivitet med mulighed for at få flest muligt med. Min aktivitet kommer til at omhandle forskellige ''boder'' man, som undervisere og pædagoger opstiller. Der skal eksempelvis være et bord med Kims smag, hvor de unge skal mulighed for at smage forskellige ting med bind for øjnene, og så skal de gætte hvad det er. Et andet bord kunne være en sort pose/sæk, hvor de unge skal stikke fingerne i, mærke efter og gætte hvad de har fat i. Det tredje bord kunne være et maler bord, hvor vi kunne side og male/tegne med forskellige farver og grej. Andre muligheder til sådan et tema kunne være stemmeteater, hvor man ligger ned på gulvet, helt afslappet med en pude, og der er en fortæller, som fortæller en ''drømmerejse'' med forskellige sanser. Der kan man gå i dybden med farver, former, steder, gentagelser og meget meget mere.

Mål: At skabe muligheden for en æstetisk læringsprocess, med henblik på erkendelse for sig og sin omverden.

Tiltag

Tegn: Tegn på at det fungere er at de unge, virkelig mærker efter, lugter efter, høre efter og har en visuel tankegang, med billeddannelser (her henvises der til drømmerejsen)Evaluering: Altid holde dokumentation undervejs og efterfølgende fortage en evaluering med de unge.

Jeg vil til slut, runde af med gode råd fra nogle undervisere der har lavet et projekt med æstetiske læringsprocesser.⁵

”Hvordan går vi undervisere ind i processen?

Æstetiske læreprocesser er en kvalitativ udvikling mellem mennesker og omverden.
Derfor støtter vi den unge i oplevelsen ved at være ligeværdige og aktive med-undrer og samtalepartnere. Vores faglige mål for de æstetiske processer er:

- at være åbne, nysgerrige og eksperimenterende
- at være iagttagende, kunne indleve os og kunne formidle
- at kunne lytte aktivt og kunne undre os
- at have kompetence inden for forskellige medier og virkemidler.”

Hvorfor skal vi arbejde med æstetiske læreprocesser

Æstetiske læringsprocesser giver os og vores omgivelser en chance for at handle efter vores følelser, vores sanser og vores hjerte. Thomas Blachman har udtalt sig at det med at tænke før man taler er noget vås – det vil jeg kalde for en æstetisk tankegang hvor han lader hjertet og følelserne udvikle sig. Æstetisk kan hjælpe os med at åbne for en følelsesmæssig verden, hvor vi lader indtryk flyde ind over sanserne, og prøver på at opfange så mange så muligt. Det er vigtig vi arbejder med æstetik, da det ofte kan rumme mange følelser og sanseoplevelser, og det er ofte de følelsesmæssige øjeblikke, der virkelig kan forandre og påvirke en, syntes jeg personligt.

Jeg har fundet en hjemmeside som beskæftiger sig med poetisk pædagogik – jeg finder deres fortolkning af æstetisk pædagogik meget interessant og vil prøve at forklare det nærmere. Poetisk pædagogik afhænger af kunsten bag (i dette tilfælde) litteraturen. Det kunne også være kunsten bag musikken, eller mad eller andre sanseoplevelser, men i dette tilfælde afhænger det af fortællinger, litteratur og børns sprog og mundtlig udvikling. ”Vil vi have kunsten til at leve og fungere mellem os, kan vi lade os lede af et kreativt og vedkommende arbejde med kunsten, dvs. sørge for at det berører os selv og vores daglige erfaring og liv.” ⁶ Underviseren her mener at det er vigtigt at inkludere alle børnene/de unge i fællesskabet med æstetiske processer, som eksempel at det ikke kun er underviseren der er fortæller, men også at skabe flere roller – som f.eks. en formidler, evaluering af fortællingen og bordteater. (her styrkes syns, lugte og høresansen) med bordteater styrkes sanserne ikke bare, men også de forskellige intelligenser. Den rumligt visuelle intelligens, styrkes ved at visualisere billeder fra fortællingen i hovedet, opfanger farverne/formerne og kan i evalueringen give det videre i form af tegninger og billeder. Den sproglige intelligens bliver styrket i læse og skrive delen, den sproglige udvikling (her kan det nævnes at tosprogede børn kan have gavn af bordteater, da det omhandler figur, billeder, lugte og især, gentagelser, som kan være med til at de nemmere lære nye sprog)

Så poetiske pædagogik går ud på at kigge på kunsten bag ved aktiviteten – og den aktivitet jeg har udtænkt vil jeg komme videre ind på ….

Hvordan kan en æstetisk læreproces gennemføres i praksis?

… jeg har lavet en handleplan over en dag som jeg vælger at kalde: ”Den sanselige spiring” Det er en fortsættelse af side 1, over aktiviteten beskrevet i smittemodellen. Først vil jeg gerne forklare om min aktivitet – efterfulgt af en plan over hvordan aktiviteten kunne foregå, hvad jeg skal tage højde for, og hvilken tiltegn der eventuelt kunne være.

Den sanselige spiring går ud på at det skal være en paradis af sanselige oplevelser. Min målgruppe er en døgninstitution for unge, og mit mål er at skabe rum for æstetiske oplevelser og derved en mulighed for at fremme sin erkendelse for sig og omverden, og ved erkendelse, kan man bedre give anerkendelse videre til sine medmennesker. ⁷ Jeg forestiller mig at det skal være en gennemgående tema og vare 3 dage af 3-4 timer af gangen. (dette klokkeslæt er alt efter de unges interesse og varigheden for hver enkel aktivitet) – der skal i alt være 5 forskellige boder, der styrker forskellige sanser og giver forskellige indtryk. De unge på institutionen skal være forberedt, vide hvad der venter dem, hvad sanserne er, hvad de gør – og efter en dag med forberedelser skal de i aktion og mærke det på egen krop. Aktivitet kunne se således ud, hvis det skal stilles op i skema:

Mandag – forberedelser af sanserne
Sanselige fortællinger, berøringer, forklaring og sansernes historie.

Tirsdag – Aktion!!
Drømmerejse og teater.
Musik og rytme.

                   Formidling af oplevelse ved tegning og evaluering.

Onsdag – Aktion!!
             Kims-smag
             Kims-lugtesans
             Kims følesans
            Formidling af oplevelse ved tegning og evaluering.

Torsdag – Afslutning
Fællesarrangementmed fællesspisning, musik og farver.

Alle disse aktiviteter vil være med til at styrke høre, syns sansen, lugte og følelsessansen og kinæstetiske sansen (muskel sansen)⁸ - men også den visuelle intelligens (som nævnt ovenover), den sociale intelligens, den sproglige intelligens og give dem en mulighed for at drifte væk ind i sig selv og finde sig selv, skabe muligheden for Flow-tilstanden.

Problematikken i denne aktivitet er at den kræver meget tid, og meget personale til de mange aktiviteter. En anden problematik kan være at man ikke fanger interessen for alle sammen, men så må man tage evaluering fra den første dag og spørge ind til hvorfor borgeren ikke mener aktiviteten er noget værd. Aktiviteten kan også være grænseoverskridende for nogle som ikke har prøvet teater, musik eller at tegne før – og nogle har måske brug for lidt ekstra støtte og kampgejst til at nå igennem.

1 http://www.viauc.dk/hoejskoler/psh/videncentre/boern-og-unges-kultur/aestetik-og-paedagogik/Sider/aestetik-og-paedagogik.aspx

2 http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/aestetik-ja-tak

3 http://bupl.dk/paedagogik/udvikling_og_forskning/stoettede_projekter/forskningsprojekter/aestetisk_paedagogisk_praksis/projektbeskrivelse_af_aestetisk_paedagogisk_praksis?opendocument

4 http://www.leksikon.org/art.php?n=712

5 http://www.empata.dk/stetisk_lring.html

6 https://sites.google.com/site/poetiskpaedagogik/home/det-stetiske-felt

7Bae 1999

8 http://www.farmorogborn.dk/de-7-sanser-udvikling-og-stimulation/