opgave 6 - på opdagelse

Find selv kreative sider på nettet; 

http://webcamtoy.com/

Denne hjemmeside er med billeder – man bruger et webcam tilsluttet til sin computer, og så klarer effekterne resten. Når man lege med dette program er det eneste man kan at køre frem og tilbage på piletasterne på skærmen. Derefter vælger man en af de forskellige effekter, og trykker på det lyserøde kamera i højre hjørne. Der tælles sekunder ned, og wupti, er der billeder af dig selv. Jeg har leget lidt rundt i det, og fundet nogle af de forskellige effekter frem. Det er en sjov måde at tage billeder, og det er en sjov aktivitet at gøre flere personer. Her ser i nogle af billederne;

http://fotoflexer.com/app/index.php?integration=upload

Denne hjemmeside er noget helt helt andet.
Her kan nu bruge de billeder, du lige har taget i det andet program, og gøre dem til noget helt bestemt. Jeg prøvede med nogle forskellige ting, og lavede bl.a. mig selv om til en kat og en ''caveman'' med sommerfugle omkring sig. I dette program kan man også hente sine andre billeder fra computer/nettet eller selv tage nogle fra sig webcam. Programmet er lidt mere avancerede end det andet – og kan mange flere ting, men hvis tiden er der og man er indstillet på at lære det, er det meget nemt og sjovt. Der er uendelige af muligheder og jeg er sikker på jeg ikke har været igennem dem alle endnu. Men jeg fandt meget sjovt og prøver nu at lægge de billeder op jeg legede rundt med. 

Som i kan se, kan man lave mange forskellige ting med dette program.

http://make-animation.com/

Jeg tror jeg har overset en masse man kan, inde på den her hjemmeside. For godt nok fik jeg lavet en animation, men det var ikke fordi det var særlig meget i det – så på den måde er det her enkel og godt at arbejde med. Man kan få sat sine billeder op så det køre.

Jeg ved desværre ikke hvordan jeg lægger min animation op 

- så hvis du kan hjælpe, må du meget gerne det :)

Men det var lidt kreative sider jeg har været på opdagelse i
Glædelig jul.

Lommefilm

Storyboard.

Min lommefilm omhandler en hund ved navn Marley. Han bor på Kopsholt gården og er 3 år gammel. Filmen foregår på gården og handler om at Marley søger en kæreste.


Min ide med dette var at fange nogle udtryk i hans ansigt, som tydeligt skinnede igennem - så jeg var igennem mange forskellige optagelser, inden jeg valgte at dem i filmen.





http://www.youtube.com/watch?v=seZGmzm-rA4 



Der er desværre sket en fejl, så jeg ikke kan få det til at fungere med videoen her på bloggen.
Den kan sagtens findes på youtube, og via. linket, men ikke i mine uploads som det plejer. Så jeg ved ikke om det virker. Men ellers skriv, så prøver igen.

Stopmotion

Hej alle sammen. Så er min stopmotion opgave lavet - og håber i kan lide resultatet.

- Sanne

Tale 5 minutter.

Så prøver vi én gang til - har nu prøvet at lægge den ud her, men igen også på youtube. Adressen der, skulle gerne være; http://www.youtube.com/watch?v=AP8Y8aEtwyg

- Sanne :)

Aktivitet 4 - livhistorie

Aktivitet 4 – min egen livshistorie.

Jeg har valgt i denne aktivitet at fortælle jer, om en kronisk smerte tilstand jeg er født med, og hvordan det har påvirket mit liv. Dette er noget jeg fik besked på at skrive af en læge, så jeg har taget noget derfra, men selvfølgelig skrevet det lidt om. Det er en dagbog, der skulle hjælpe mig igennem en periode i mit liv med rigtig mange smerter. Jeg vil desuden prøve at gøre det så kort så muligt, selvfølgelig. :)

Det gik hurtigt op for mine forældre at der var noget galt med min krop som barn. Jeg kunne nogle meget underlige ting, som om mine led ikke rigtig eksisterede - Men det var først senere at smerterne begyndte at komme. Jeg begyndte at vokse i vejret som 9årig, og det gav konsekvenser for min krop, som desværre ikke kunne følge med. Jeg er født med svær hypermobilitet, som har gjort i min vokseperiode, at min rygrad er blevet skæv. (mere præcis, formet som et S) Jeg begyndte at få ondt i mine knæene og i mit lænd. Mine forældre blev mere og mere frustreret, da ingen læger kunne forklare hvad det var, eller hvor smerterne kom fra. Tingene blev værre og værre, og jeg var tvunget til at stoppe til kampsport, som jeg ellers havde dyrket siden jeg var 6 år gammel. Jeg kunne ikke længere bruge en cykel, og hver gang jeg prøvede at rejse mig, gjordet så ondt at jeg ofte faldt ned igen. Min familie blev hårdt ramt af det – da det var meget svært (især for min far) at være magtesløs, når ens pige har ondt. Jeg begyndte på smertestillende som 11årig cirka.. Jeg var på noget der hedder Gapetin (nervemedicin) og Morfin piller.

Skolen begyndte at gå dårligt, fordi jeg ikke kunne være med til idræt, men også fordi medicinen gjordet mig sløv og meget umotiveret. Så efter 9. klasse, begyndte jeg på gymnasiet i Ribe, hvor jeg blev smidt ud pga. for meget fravær. Jeg fik at vide at jeg ikke vil være i stand til at få børn, og at jeg måske vil sidde i kørestol som 30årig. Det var altså rigtigt begyndt at se mørkt ud for mig.

Som 16årig, var tingene endnu ikke begyndte at lyse op – så fandt jeg et job i et fitness center, hvor der arbejdede en træner, med specialisering i rygsmerter. Han sagde til mig, meget ærligt, at jeg så forfærdelig ud, og hvorfor min holdning var så dårlig. Jeg fortalte ham alt, og han tog mig under hans vinger – hvor det første han gjordet var at sætte min kost om, sådan jeg kunne få renset ud i kroppen af alle de giftstoffer fra medicinen. Jeg fik et træningsprogram, som jeg skulle følge, med ham i hælene, HVER dag og jeg fik endelig én, som lyttede på mig, og hvor mine smerter er. Han fortalte mig at medicinen havde fået mine led til at tørre ud, så der var dannet slidgigt i det meste af min krop, og at medicinen havde haft bivirkning på mig, da min krop ikke har kunne tage det ordentligt ind. Min ryg var på 0 og min krop var som en 80årig, med dårlige hofter, ben, fødder og ryg. 

Men som træningen skød fremad, begyndte jeg langsomt at få følelserne tilbage i mine ben, som ellers konstant var i kramper eller sov og jeg begyndte at sove flere timer af gangen, i stedet for at skulle op hele tiden. Min vægt begyndte at komme på igen, og min krop kunne endelig indtage maden ordentligt nu.

I september 2011 blev jeg indlagt i 3 uger på Gråsten gigthospital, hvor jeg i døgndrift, var omgivet af læger, psykologer og specialister fra alle vinkler og sider. Dagligt skulle jeg følge deres træningsprogram, tale med psykolog, til fysioterapi, gruppe samtaler og andre forskellige slags behandlinger. Der fik jeg endelig, efter snart 10 års søgen, en diagnose på hvad der er galt, hvor henne, og hvad jeg skal gøre. Jeg kan i dag, leve et nogenlunde normalt liv, men har dog smerter hver eneste dag, og hver dag skal jeg træne og spise alle mine forskellige vitaminer og olier. Jeg har en kæreste som har været med på turen siden jeg var 15 år gammel, og en familien som stadig er lige bag mig. Så nu er jeg ikke længere bange, når det gør allermest ondt. Jeg har lært at leve en lille bitte smule med tingene. (selvom jeg stadig godt kan have dage hvor jeg slet ikke kan gå et enkelt skridt, men så har jeg jo heldigvis hjælp herhjemme) Jeg vil nu, pga. træning og kost, være i stand til at få børn engang. Jeg er ikke længere på nogle former for medicin, jeg træner hver eneste dag og jeg kan sove næsten en hel nat igennem. Så gigthospitalet har virkeligt hjulpet mig. Jeg har en meget lang diagnose, som jeg ikke engang kan udtale, men på dansk er det en -skæv rygrad- som giver smerter over hele kroppen. Min krop er stadig i forbedring pga. alt den medicin, som også har givet mig gigt, men jeg er på vej på højkant og det positive humør er her stadig.

Det her er med til at gøre mig det menneske jeg er – efter de her oplevelser har jeg fået et andet syn på livet – jeg har ikke længere ondt af mig selv, fordi jeg er født med en skæv krop, men stolt af mig selv for vejen jeg har nået indtil nu. Jeg vil altid skulle leve med det her, og jeg vil eksempelvis aldrig være i stand til at fuldføre et fuldtidsarbejde, men så må jeg tage den derfra og søge til andre værdier i livet. Det her er en del af mig, og det er hvem jeg er. Jeg kan ikke løbe fra at min krop er helt forkert skruet sammen, men i det mindste jeg er ikke bange for at gå med det, og forbedre det bedst muligt. Min familie og jeg ved i dag rigtig meget om tingene – jeg stoppede først til genoptræning i starten af året, men er stadigvæk i kontakt med gigthospitalet, da jeg nok skal indlægges igen engang, til endnu et forløb. Så vejen er lang og meget af min ungdom blev lidt revet væk af smerterne og medicinen, men det har gjort mig til den jeg er, og det er jeg godt tilfreds med.

Der er selvfølgelig meget mere at fortælle, men det er slet ikke nødvendigt :) Det her var lidt af min livshistorie om en oplevelse der ændrende mit liv. Så får i lige et fint barndomsbillede af mig, med på vejen...

Fortsæt god dag :) 

Aktivitet 3 livshistorie

Aktivitet 3 – livshistorie;

Plejebørn;

I mine overvejelser vil jeg benytte mig af Smitte modellen;

Målgruppe; Plejebørn 6-13 år

Problemstillinger; Hvordan kan man som pædagog arbejde med livshistorie, med anbragte børn?

Sammenhæng: Jeg vil gerne opstille et livshistorie værksted, hvor man, som pædagog kan lave et forløb i en institution (f.eks. SFO, døgninstitution eller i hjemmet som forældre) der omhandler livshistorie. Jeg vil sætte mit fokus på i en SFO, hvor de børn som er i aflastning, enten fuldtid eller weekend-aflastning kan have muligheden for at fortælle sin historie, om hans /hendes situation.

Gruppen vil jeg holde på 3-4 børn af gangen, for at sikre at man har overskud til hver enkel, og tid til at gå i dybden med nogle ting.

Jeg vil bruge ideen med at tage billeder fra deres barndom (hvis de har nogen) – og også hvis det kunne være muligt, tage en tur en-to eftermiddage hvor vi besøger et sted der har betydning for barnet. Det kan f.eks. være ved plejefamilien, eller et barndoms hjem. Dette kræver også mange flere overvejelser, især hvis det er i en SFO. Tilmeldinger, tilladelse til at tage af sted, turen skal planlægges; skal børnene have fri før fra skole, skal de have madpakke med eller sørger pædagogen for noget spiseligt, køre vi i offentligt transport eller har vi en bus til rådighed. Der er mange aspekter hvis man skal planlægge en tur udenfor institutionen. Så jeg benytte mig af institutionens muligheder for at danne livshistorien. Jeg vil senere i overvejelserne opstille en plan, for hvordan dette forløb kunne fungere og planlægges.

Mål: At danne et overskueligt billede af livshistorien, som en del af barnets liv. Lære at fortælle, lytte og være kreativ omkring sine følelser og tanker.

Tiltag:

Tegn: Hvilken tegn er der på at målet er nået? Det kunne f.eks. være at børnene har et produkt, i form af billeder, tegninger, livstræ, lille tekst eller andet, at vise frem. De fortæller om forløbet positivt.

Evaluering: Man kunne spørge dem, efter forløbet, om hvad de syntes og lærte – og tag en evaluering efter forløbet.

Et forløb kunne, muligvis fungere sådan:
 

Hver mandag-torsdag eftermiddag i en SFO fra klokken 1.15-3.30 i

2 uger, eller 1 uge af gangen, med en pause på 2 uger imellem.

 

Mandag; Præsentation af livshistorie med din gruppe.

Inddrage egne eksempler, f.eks. tegninger billeder. Vær ikke bange for at give lidt af sig selv i forløbet.
I gang med hvert enkelt barn og en kort præsentation af dem som menneske. Her ville jeg have nogle spørgsmål forberedt som;

Hvad kan du allerbedst lide i hele verden?

Hvad er din yndlings lyd?
Hvad er din mindst yndlings lyd?

Hvad kan du ikke lide?
Hvad for dig til at smile?

Disse spørgsmål for at få dem til at tænke anderledes. Dufte er f.eks. underbevidst ofte relateret til et behageligt minde eller oplevelse. De to sidste spørgsmål er med til at definere børnene en smule. Disse spørgsmål giver mig et indblik af hvem de er, hvad de godt kan lide. Så kan jeg opfølge bagefter ved at sige; ”Hvorfor kan du godt lide det, har du oplevet noget med den lyd.. osv.?”

Mandag skal kun handle om børnene, deres tanker omkring forløbet, mine tanker omkring forløbet. Det skal også være muligt at sætte to dage af til dette. Man kan aldrig forudsige hvor meget børnene har på hjertet eller hvordan det hele går.

 

Tirsdag; Muligvis stadig præsentation men ellers … 

- De skal huske tilbage på deres aller bedste duft/lyd/ord og tegne hvad de føler. Det kan eksempelvis være;

som barn elskede jeg duftede af værksted, fordi min far var mekaniker, og den duft minder om ham, når han

kom hjem fra arbejde. 

Så kunne jeg tegne min far, min familie, mig og mine søskende, nogle farver fordi jeg var glad osv. osv. 

Denne tegning skulle gerne blive positiv – og børnene skal have mange forskellige kreative ting at tegne med;

farver, tusser, kridt, fedtfarver, maling … Der skal være gode muligheder for udstrækning. Imens de tegner,

ville jeg sætte musik på eller være udenfor. (det ville så kun være muligt og behageligt om sommeren, men

alligevel)

 

Onsdag; Lave en aktivitet, og fortsæt arbejdet med livshistorie.
Lav f.eks. en aktivitet hvor børnene kan få lov til at fortælle lidt.

Dette skulle gerne give en nogenlunde ide over forløbet som en aktivitet. En af dagene kunne man gøre det at

plejeforældrene eller de biologiske forældre kommer ind på skolen til kaffe og må være med i

undervisningen. Her vil jeg nok foreslå at det er plejeforældrene som kommer ind, da det er der barnet skal

hen, og det er dem der skal danne en forståelse af barnet. Så kan det også danne muligheden for et trygt

bånd, hvis familien viser interesse i barnet og hvad Han/hun tilbringer sin tid med.

Jeg syntes at det skal være børnene der skal styre tempoet i sådan en aktivitet, men problematikken kunne

meget nemt være at der ikke er ressourcer i en institution til her slags ting. Hertil kan jeg trække en erfaring

fra mit praktiksted op;  

De havde ikke ressourcer til at lave en ''male/tegne''-dag med børnene, fordi de ikke var nok pædagogerne

til at styre en aktivitet. Dertil syntes jeg personligt, at pædagogen skal finde et overskud, som involvere

barnet uden at penge behøver at være et spørgsmål. F.eks. livshistorie-tema, det syntes jeg at man som

institution, burde finde plads og rådighed til, da det kan være et plus for mange børn at have en.

Litteratur:

http://hval.dk/web/bruger/anne833u/fritidscenterhoejgaard/laereplaner/ 

Aktivitet 2 livshistorie

• Min målgruppe er plejebørn i arbejde med livshistorie – og hvorfor det er vigtigt.

Jeg kommer fra et hjem, fyldt op med plejebørn. Mine forældre var plejeforældre til jeg fyldte 15år gammel, det er derfor et emne der har fyldt meget i mit liv. Jeg syntes at det er flot at have overskuden til at tage plejebørnene ind i familien.  Jeg har fundet nogle eksempler på forskellige sager omkring plejebørn. Jeg tager udgangspunkt i det sidste link, hvor de tager fat i hvor vigtigt livshistorien er for et plejebørn. De kommer ofte fra et kaotisk hjem, hvor ikke alt er gået som det skulle. Et eksempel på det er link nummer et, hvor et plejebørn selv forklarer sin historie om sig selv og sit liv, og vejen frem til den nye plejefamilie. Hun fortæller hvad hun husker omkring sygehus besøg, at hendes mor og far tæskede hende, og om at hver gang et nyt familiemedlem kom til verden, hvor hun levede i et håb om at alting blev helt perfekt.

http://www.boernetinget.dk/forum/emne/mit-liv-som-plejebarn/ På den her side kan plejebørn skrive til hinanden om deres liv og spørgsmål osv. Det er en god indsigtsfuld side, som er spændende at gå på opdagelse i.

”Børnene har brug for at forstå og blive bedre og bedre i stand til at agere i det hverdagsliv, som er deres. Børnene har behov for at forstå meningen med det, der er sket i deres liv” Søren Hertz http://www.fbu.dk/userfiles/file/artikler_boeger/Reaktioner_hos_plejeb%C3%B8rn_f%C3%B8r_og_efter_samv%C3%A6r.pdf

Aaron Antonovsky vil jeg gerne tage fat i her – da jeg syntes at det han taler om minder om livshistorie. Søren Hertz nævner det i teksten, men jeg har dykket lidt længere ned i emnet. Antonovsky har lavet teorien om Oplevelsen af sammenhæng – altså at mennesket at brug for en forståelse for sit liv, sine handlinger og sine beslutninger. Hvad sker der og hvorfor!? Søren H, nævner ham i forbindelse med plejebørn, og at de har brug for en forståelse for hvorfor de er kommet i en ny familie, hvad der er sker derhjemme, der gør at de skal væk og en forståelse for sit liv, som det udarter sig. Oplevelsen af sammenhæng, kan ske ved at lave sin livshistorie. Barnet kan sætte sig ned, med sine plejeforældre, og fortælle det han/hende husker fra sit liv, og sine situationer. Ikke nok med at barnet kommer ud med sine følelser, han/hende laver også noget som han kan tage frem senere i livet. Hans historie … og ikke nok med det, bliver plejeforældrene en større del af plejebarnets liv. De får indlevelse i hans/hendes fortid og for lov til at få et indblik i et liv, som ofte er meget kaotisk. På den måde kan der dannes en bedre forståelse af barnet som individ, og plejeforældrene vil muligvis være i stand til at håndtere hans/hendes situationer anderledes/bedre.

Det er det samme med pædagogerne i dette tilfælde – en livshistorie kan være med til at danne en forståelse for barnet, og derved bedre mulighed for at hjælpe barnet og individet på en mere forståelig måde. Et plejebarn har meget med i sin bagage, og det er vigtigt at barnet selv forstår det også – derfor er det vigtigt at kommunikere med barnet om livshistorien og forløbet. Hvis et plejebarn har sin historie med, er vi ude i, at man undgår situationer hvor pædagogen ikke kender barnet. På den her måde, lære pædagogerne, lærerne og de andre elever, barnets historie og liv. Det kan ske at man derfor bedre kan forstå hvorfor barnet eks. reagerer anderledes end de andre børn i nogle situationer.

Hvis et plejebarn har svært ved at formulere sig mundtligt, kan det være en fordel at lade barnet tegne, da det kan fremkalde nogle følelser ved barnet, som kan være god at have som en del af livshistorien.

Hvad gjordet mine forældre for danne en forbindelse til deres plejebørn?

Mine forældre har som sagt været plejeforældre for del børn gennem tiden. De havde nogle faste regler og rammer som de fulgte igennem perioderne. De gik eksempelvis meget op at mine to søskende og jeg altid var klar over hvor barnet kom fra og hvad der var sket siden han/hende skulle herud. Jeg kan tydeligt huske de møder ved aftensmad bordet hvor vi fik forklaret hvad der skulle ske og hvorfor de havde sagt ja til det barn. De gik også meget op i at præsentere barnet for familien med åbne arme og give ham/hende ligeså meget information om os, som vi fik om dem. De havde ofte flere plejebørn på én gang, så huset var altid fyldt op. De gik op i at børnene fik snakket om tingene, hvordan det gik derhjemme, og hvad der skete. Jeg vil gerne trække et eksempel op der skal danne en forståelse af hvad livshistorie kan gøre for et plejebarn;

Eksempel 1 ; Pia, plejebarn 11 år gammel.
Pia kom fra et hjem hvor faren ikke længere var, og moren havde en psykisk sygdom. De boede i en lille provinsby i Jylland. Pia havde overtaget domænet derhjemme, og ofte skete situationer som trusler mod hendes mor og flere gange har pigen låst hendes mor inde i det andet rum. Moren græd meget, og hjemmet var ikke særlig rent. De havde mange husdyr, som marsvin og hamster, som ikke rigtig blev passet eller gjort rene, hvilken gjordet huset uhygiejniske at bo i. Pia var pga. det meget tumult liv derhjemme, blevet bedt om at føre dagbog over hændelserne i sit hjem. På den måde kunne mine forældre følge med i hvad der skete hvornår og derfra spørge ind til hendes situationer og reaktions måde. 

Hendes dagbog er en form for livshistorie, der er med til at danne en forståelse for hendes liv, og det er med til at danne en mulighed for mine forældre at hjælpe hende og lære hende endnu bedre at kende.

Problemstillinger;


• Hvordan kan pædagoger bedst mulig arbejde med plejebørn og deres livshistorie?
• Hvordan kan livshistorie forbedre livet som plejebarn?
• Hvordan kan oplevelsen af sammenhæng, danne en livshistorie?

- Sanne 

http://www.fyldepennen.dk/tekster/17254/plejebarnLivshistorier fra plejebørn – spændende læsning!

http://www.information.dk/298356

http://www.fortaellingenomrosa.dk/presse.html

Dette er en film som kan bestilles til det formål at lære plejebørn bedre at kende. Man for en indlevelsen i deres liv, og en fortælling. Læs omkring filmen eller bestil den hjem og se den. Der står en del på hjemmesiden som kan være spændende i forhold til emnet, bl.a. står der hvorfor plejebørnene syntes det er vigtigt at have været medvirket i den her film.

http://www.sl.dk/da/HeaderMenu/Udgivelser/FanNy/FanNy%2050/Nyt%20materiale%20fra%20Fabu-Min%20Historie.aspx

http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter/vital/2001/vital01_01/kap13.htm Om Aaron Antonovsky – nærmere forklaring følger nederst på siden.