Aktivitet 3 livshistorie

Aktivitet 3 – livshistorie;

Plejebørn;

I mine overvejelser vil jeg benytte mig af Smitte modellen;

Målgruppe; Plejebørn 6-13 år

Problemstillinger; Hvordan kan man som pædagog arbejde med livshistorie, med anbragte børn?

Sammenhæng: Jeg vil gerne opstille et livshistorie værksted, hvor man, som pædagog kan lave et forløb i en institution (f.eks. SFO, døgninstitution eller i hjemmet som forældre) der omhandler livshistorie. Jeg vil sætte mit fokus på i en SFO, hvor de børn som er i aflastning, enten fuldtid eller weekend-aflastning kan have muligheden for at fortælle sin historie, om hans /hendes situation.

Gruppen vil jeg holde på 3-4 børn af gangen, for at sikre at man har overskud til hver enkel, og tid til at gå i dybden med nogle ting.

Jeg vil bruge ideen med at tage billeder fra deres barndom (hvis de har nogen) – og også hvis det kunne være muligt, tage en tur en-to eftermiddage hvor vi besøger et sted der har betydning for barnet. Det kan f.eks. være ved plejefamilien, eller et barndoms hjem. Dette kræver også mange flere overvejelser, især hvis det er i en SFO. Tilmeldinger, tilladelse til at tage af sted, turen skal planlægges; skal børnene have fri før fra skole, skal de have madpakke med eller sørger pædagogen for noget spiseligt, køre vi i offentligt transport eller har vi en bus til rådighed. Der er mange aspekter hvis man skal planlægge en tur udenfor institutionen. Så jeg benytte mig af institutionens muligheder for at danne livshistorien. Jeg vil senere i overvejelserne opstille en plan, for hvordan dette forløb kunne fungere og planlægges.

Mål: At danne et overskueligt billede af livshistorien, som en del af barnets liv. Lære at fortælle, lytte og være kreativ omkring sine følelser og tanker.

Tiltag:

Tegn: Hvilken tegn er der på at målet er nået? Det kunne f.eks. være at børnene har et produkt, i form af billeder, tegninger, livstræ, lille tekst eller andet, at vise frem. De fortæller om forløbet positivt.

Evaluering: Man kunne spørge dem, efter forløbet, om hvad de syntes og lærte – og tag en evaluering efter forløbet.

Et forløb kunne, muligvis fungere sådan:
 

Hver mandag-torsdag eftermiddag i en SFO fra klokken 1.15-3.30 i

2 uger, eller 1 uge af gangen, med en pause på 2 uger imellem.

 

Mandag; Præsentation af livshistorie med din gruppe.

Inddrage egne eksempler, f.eks. tegninger billeder. Vær ikke bange for at give lidt af sig selv i forløbet.
I gang med hvert enkelt barn og en kort præsentation af dem som menneske. Her ville jeg have nogle spørgsmål forberedt som;

Hvad kan du allerbedst lide i hele verden?

Hvad er din yndlings lyd?
Hvad er din mindst yndlings lyd?

Hvad kan du ikke lide?
Hvad for dig til at smile?

Disse spørgsmål for at få dem til at tænke anderledes. Dufte er f.eks. underbevidst ofte relateret til et behageligt minde eller oplevelse. De to sidste spørgsmål er med til at definere børnene en smule. Disse spørgsmål giver mig et indblik af hvem de er, hvad de godt kan lide. Så kan jeg opfølge bagefter ved at sige; ”Hvorfor kan du godt lide det, har du oplevet noget med den lyd.. osv.?”

Mandag skal kun handle om børnene, deres tanker omkring forløbet, mine tanker omkring forløbet. Det skal også være muligt at sætte to dage af til dette. Man kan aldrig forudsige hvor meget børnene har på hjertet eller hvordan det hele går.

 

Tirsdag; Muligvis stadig præsentation men ellers … 

- De skal huske tilbage på deres aller bedste duft/lyd/ord og tegne hvad de føler. Det kan eksempelvis være;

som barn elskede jeg duftede af værksted, fordi min far var mekaniker, og den duft minder om ham, når han

kom hjem fra arbejde. 

Så kunne jeg tegne min far, min familie, mig og mine søskende, nogle farver fordi jeg var glad osv. osv. 

Denne tegning skulle gerne blive positiv – og børnene skal have mange forskellige kreative ting at tegne med;

farver, tusser, kridt, fedtfarver, maling … Der skal være gode muligheder for udstrækning. Imens de tegner,

ville jeg sætte musik på eller være udenfor. (det ville så kun være muligt og behageligt om sommeren, men

alligevel)

 

Onsdag; Lave en aktivitet, og fortsæt arbejdet med livshistorie.
Lav f.eks. en aktivitet hvor børnene kan få lov til at fortælle lidt.

Dette skulle gerne give en nogenlunde ide over forløbet som en aktivitet. En af dagene kunne man gøre det at

plejeforældrene eller de biologiske forældre kommer ind på skolen til kaffe og må være med i

undervisningen. Her vil jeg nok foreslå at det er plejeforældrene som kommer ind, da det er der barnet skal

hen, og det er dem der skal danne en forståelse af barnet. Så kan det også danne muligheden for et trygt

bånd, hvis familien viser interesse i barnet og hvad Han/hun tilbringer sin tid med.

Jeg syntes at det skal være børnene der skal styre tempoet i sådan en aktivitet, men problematikken kunne

meget nemt være at der ikke er ressourcer i en institution til her slags ting. Hertil kan jeg trække en erfaring

fra mit praktiksted op;  

De havde ikke ressourcer til at lave en ''male/tegne''-dag med børnene, fordi de ikke var nok pædagogerne

til at styre en aktivitet. Dertil syntes jeg personligt, at pædagogen skal finde et overskud, som involvere

barnet uden at penge behøver at være et spørgsmål. F.eks. livshistorie-tema, det syntes jeg at man som

institution, burde finde plads og rådighed til, da det kan være et plus for mange børn at have en.

Litteratur:

http://hval.dk/web/bruger/anne833u/fritidscenterhoejgaard/laereplaner/