Tips en 13'er - Anne og Sanne

Tip en 13’er

Tag stilling til udsagnene og tilføj en faglig begrundelse for jeres stillingtagen under kuponen!

Enig Delvis Uenig

1. Det er en fordel af have mere end et sprog?	X
2. Man er tosproget hvis man kan to sprog 100%?		X
3. Man er tosproget, hvis man i sin hverdag har brug for mere end et sprog?			X
4. Tosprogede børn skal stimuleres på begge deres sprog?	X
5. Jo bedre modersmål, jo lettere er det at lære det nye sprog?	X
6. Det er forkert at blande sprogene, hvis man er tosproget?			X
7. De sproglige fejl tosprogede børn laver skyldes overførsel fra modersmålet?		X
8. Forældrene skal så vidt muligt og mest muligt forsøge at tale dansk med deres barn?		X
9. Børns fejl skal rettes med det samme for ikke at skabe dårlige vaner?		X
10. Den der kommunikerer meget, lærer meget sprog?	X
11. God udtale og grammatik er ensbetydende med et godt sprog?		X
12. Sprogarbejde skal som hovedregel have sammenhæng med det der ellers foregår i institutionen?		X
13. Det danske sprog skal læres inden skolestart?		X

Add 1: Det er en fordel at have flere sprog, fordi vi er et land, med mange udlænding. Her kan vi hentyde til hvis man er dansker, bor i Sønderjylland og kan tysk. Der er det en fordel, på baggrund af de mange tyskere, men det er også bevidst at børns indlæring med hensyn til sprog, finder bedst sted i barndommen og frem til cirka 11 års alderen. Så det skader bestemt ikke at lære flere sprog som barn. (Læst i illustreret videnskab speciel, Hjernen)

Add 2:Børn der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. ”Tekst; http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5645-dt-content-rid-5487_1/xid-5487_1, side 205”/ Ifølge bogen; Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, under afsnittet Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen på side 75-76 konkluderes det at: Det at være tosproget kan forstås/bruges på 3 måneder: ”For det første neutralt til at betegne en situation, hvor det dagligt er nødvendigt at bruge to sprog, for det andet positivt, om en person, der taler to sprog lige så godt. Endeligt bruges ordet som en modsætning til dansksproget, og ordet vil så tit være brugt negativt”

Add 3: Igen kan vi tage fat i teksten; Tosprogede børn i det danske samfund, står der at de lærer det anerledes alle sammen. Et tosprogede barn, kan f.eks. godt være skolestart-parat på begge sprog, mens et andet barn, kun er klar på det ene eller det andet sprog. Det afhænger også meget af hvordan forholdene i familien er, og forholdene udenfor familien. (Side 206-207)

Add 4: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 81. Der er et afsnit om Lene Sidenius som understreger; ”at børn ikke kan udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får et større sproglige udbytte af at deltage i meningsfulde aktiviteter med andre børn og voksne i en tryg atmosfære”

Add 5: https://www.ucviden.dk/student-portal/da/studentprojects/paedagogens-arbejde-med-tosprogede-boerns-sprogudvikling-i-boernehaven-med-fokus-paa-modersmaalets-betydning%288f324f40-c323-46b3-9cf5-ccbc48a5c7b7%29.html Øverst oppe, står der at modersmålsundervisning er vigtigt i forhold til ny sprog tilegnelse.

Hvis barnet allerede snakker sit modersmål flydende og er stand til at indgå i samtaler og forstå dem, er det nok lettere at tilegne et nyt sprog / Jeg henviser direkte til afsnittet I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen ” […] Det forklare forskerne bl.a med, at børnenes omverdensforståelse og begrebdannelse er knyttet til det første sprog. (modersmål) Vi lærer ved at sætte noget nyt i forhold til den allerede eksisterende viden og sproglige forudsætninger for at lære. Der kommer til at mangler ”knager” at hænge ny viden op på.” (Holmen 2006a)

Add 6: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 83 står der; ” Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis barnet blander sprogene sammen!” – Lisbet Glerup mener at man som pædagog skal forsøge at lære nogle karakteristiske træk ved barnet modersmål. At man ”bytter ord” med børnene og dermed udvikler både børnenes og sin egen sproglige opmærksomhed. Det understreges også at: hvis en pædagog kan et fremmedsprog fx tyrkisk og der i institutionen er er tyrkisk barn som har svært ved det danske sprog, opfordres der faktisk til at begge parter sætter sig sammen, og taler modersmålet og den vej igennem kan pædagogen hjælpe barnet med at forstår dansk – og dernæst udtagelsen.

Add 7: Det kan det gøre - I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 85-86-87 beskrives en fase som børn med andet modermål end dansk gennemgår, nemlig intersprog. På modersmålet kan der være mange ord som ikke direkte kan oversættes til dansk.

Add 8: Jeg har læst at det er sundt for barnet at tale sit modersmål, med sine nærmeste. For i sit modersmål, ligger der følelser, som ofte ikke kan udtrykkes på et andet sprog. Det skader ikke at øve sig med sit barn i dansk, også for at forældrene kan lære det, men jeg syntes ikke at de skal snakke dansk med deres barn hele tiden, hvis det ikke ligger til deres ''natur'', hvis man kan sige det sådan. For det tilknytnings bånd der kan dannes familier imellem, har ofte noget at gøre med kommunikation, og det er bedst udtrykt på sit modersmål.

Add 9: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 85-86-87 henvises der til den proces barnet gennemgår i deres fase vedr. ”intersprog” . Barnet skal ikke rettes direkte på, men et eksempel kunne være at et barn med andet modersmål end dansk kan sige ”Se, jeg koster” – her kan pædagogen hjælpe/rette barnet ved at sige ”Hvor er du god til at feje MED kosten” – her er der ikke en negativ undertone, men derimod en rettelse barnet kan tage til sig. Nemlig at man bruger koster til at feje med.

Add 10:

Add 11: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 82 afsnittet om ”God udtale er tegn på et godt sprog” : Man kan godt have en udtale med kraftig accent, fx hvis man har lært sproget som voksen, men samtidig have et nuanceret sprog med hensyn til ordforråd, sætningsopbygning og forståelse. Omvendt kan man have en fin udtale, fx hvis man har lært sproget som lille, men mangle ordforråd, kompleks sætningsopbyggelse og forståelse (Uri 2006, s. 128)

Add 12: Det syntes jeg er en god ide – men ikke kun dansk. Børn skal da bare lære en masse sprog så tidlig så muligt. De fleste af dem, burde ifølge undersøgelser, være i stand til at kapere det. Eksempelvis arbejder min mor på Ribe privat skole, hvor de fra 1. klasse lærer fransk, engelsk og tysk, og mennesker der kommer fra de forskellige lande, netop så udtale og grammatik, kan være i orden. Det har de haft gode oplevelser med. :)

Add 13: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen på side 80-81 henvises der til folkeskoleloven § 4 a. Sprogstimulering blev obligatorisk hvis børn af andet modersmål end dansk skønnes at have brug for det efter vurdering af en sagkyndig. I 2002 kom der en evaluering der viste at det virkede. At færre børn startede skolen med et meget begrænset dansk (Glerup 2006 s. 12) : ”Interessen for sprogstimulering er desuden øget generelt. Det er ikke kun tosproget børn, men hele børnegruppen, der i stigende grad får mulighed for at lege med og udvikle deres sprog. Samtidig sker der meget for at sikre en god overgang mellem dagtilbud og skole. Dette beskrives bl.a. i Undervisningsministeriets artikelsamling: Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole –fokus på den sproglige udvikling fra 2006”

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/~/media/UVM/Filer/Udd/Dagtilbud/111018%20Kommunikation%20og%20sprog.ashx

- Anne og Sanne