onsdag den 7. november 2012

aktivitet 1, livshistorie.

Aktivitet 1- gå på opdagelse i livshistorie.


Livshistorie er noget vi alle går rundt med – det er vores liv, vores minder og hvem vi er. Vores livshistorie er vigtigt til at definere hvem vi er blevet til og hvorfor. Jeg har læst en artikel ovenover, der skriver om plejebørn, som mangler sin livshistorie. Det er en socialpædagog, som i 15 år har arbejdet med plejebørn, og syntes det er væsentligt at disse børn for samlet deres liv i f.eks. en livshistorie-bog, som de kan tage frem fra tid til anden. Hun nævner bl.a. at hun skulle fortælle et 4årig barn at hendes mor var død. For at gøre det bedst muligt, brugte hun dage med farver, tegninger og billeder – og imens pigen fik det dårlige nyt, sad hun og tegnede. Den tegning der kom ud af det, blev senere en de tog frem når de skulle tale om hendes biologiske mor. Barnet havde noget at relatere sig til, en forståelse for at den tegning var om et kapitel i hendes liv, som, måske var svær og psykisk udfordrende, men det er med i livshistorien, som noget hun tage frem, kigge på og danne en sund process for hendes udvikling. En livshistorie er, i dette tilfælde, følelser tegnet på et stykke papir.


Her er det en mor, med en barn med nedsat funktionsevne, som skriver en, med en opfodring og et godt råd til hvordan livshistorie, kan hjælpe børn i disse situationer.
Hun snakker om at det kan være svært som forældre til et barn, med nedsat funktionsevne, når barnet skal møde nye omgivelser og gøre nye ting. Hun mener at det er svært som barn, at tage imod disse omgivelser, når hun hver gang starter fra nul igen. Så derfor har hun lavet hendes livshistorie i form af billeder, så pædagoger, lærer, venner og alle andre der har lyst, kan følge med i hendes liv, hvad der er vigtigt for hende, hvad hun godt kan lide og hvad hun ikke kan lide.

Jeg har været ude at interviewe en pædagog, som skulle fortælle hendes livshistorie som pædagog. Det fremlagde vi med billeder af en anden person, som skulle demonstrere hendes følelser i de givne øjeblikke. Dette gav publikum en effekt af indlevelse i pædagogens liv. De kunne se følelsen hun følte, da hun var i en bestemt situation.

Livshistorie kan virkelig bruges til mange ting – og ikke kun i pædagogiske sammenhæng, men også i andre sammenhæng i ens liv. Eksempelvis har jeg en livshistorie over mit sygdomsforløb. Mine indlæggelser, mine kost/træning programmer, hvordan jeg havde det med den og den situation/læge/andet – mine overvejelser, bivirkninger af medicin osv. osv. Dette har hjulpet mig meget til at danne et overblik og for andre at danne en forståelse af min situation, mit liv og hvad det har med mig, som menneske at gøre.

”Målet er, at få personalet til at fokusere på personen bag sygdomme frem for sygdommen.”
http://www.demensteamet.dk/Teorierogmetoder/Livshistorier/tabid/274/Default.aspx

    Nu jeg vil lige tage et eksempel på hvordan livshistorie kan bruges i forhold til borgeren. Jeg har fået dette fra hjemmeside ovenover, og syntes det er ret godt i forhold til hvad livshistorie kan bruges til:
  • En livshistorie kan være med til at skabe bedre og flere kommunikationsveje mellem omsorgsgiveren og borgen;
  • Det er lettere for personalet at starte en samtale eller foretage sig noget meningsfuldt med borgen, når de kender til borgerens livshistorie.
  • Omvendt kan livshistorien også bruges til at imødekomme initiativer fra borgeren og øge muligheden for at personalet bedre forstår borgerens hensigt.
  • Livshistorie kan give borgeren et synligt bevis på identitet og styrke identitetsfølelsen, hvilket er meget vigtigt for mennesker med en demenssygdom.

Her taler de om ældre mennesker, og hvad der kan gøres for at danne et godt behandlings grundlag som omsorgsgiveren. 
Der står 16 ''gode råd'' til hvordan man finde frem til en borgers livshistorie og hvad den kan bruges til. 

___________________________________________________________________________________
 

  Det her er et familiebillede fra min mor og fars billede album - en del af min livshistorie.


- Sanne 













 

4 kommentarer:

  1. Kære Sanne..

    - jeg har læst din blog og syntes at der er en god måde du har stillet det hele op på. Fint at du har taget flere forskellige eksempler med. og det er nogle rigtigt gode nogle. Her kan man se hvor vigtigt det er at have sin livshistorie "på plads". Både for den 4-årige som altid vil have sin tegning at relatere til. Lærer, pædagoger mm som har brug for viden omkring det autistiske barn - nu hvor vedkommende ikke selv kan udtrykke sig verbalt. men også dit eget forløb omkring din sygdom.

    Ha' en dejlig dag.. :)

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hej Sanne

    Super gode eksempler... Ja betydningen af livshistorier er utrolig og måden man formidler sin livshistorie er forskellig. Så mit eget eksempel så kan livshistorier formidles via billeder, tegninger, musik, digte etc.

    Godt indlæg!!

    God dag hilsen
    Brian

    SvarSlet
  3. Virkelig spændende at læse. God inspiration fra artiklen livshistorier som hjælper, hvordan livshistorier også kan bruges;)

    SvarSlet
  4. Kære Sanne

    Interessant undersøgelse om livshistoriearbejde i forhold til forskellige målgrupper :-)

    Jeg må give dig ganske ret, livshistorie i en pædagogisk kontekst er et meget vidt begreb og kan arbejdes med ud fra meget forskellige mål som fokus - og giver mulighed for bedre forståelse hos både personen selv og omgivelserne :-)

    SvarSlet