aktivitet 1 - Sanne, Anne og Anna

Afleveringsform: Blog(inde eller udenfor BB – det aftaler vi på seminarindkaldet den 1. september), gerne indeholdende billeder, lyd, animation eller video. Afleveres i DKK, Net/ Dansk, kultur og kommunikation, Net/Afleveringer PN11V/Afleveringer, Helen Clemensen (HACL). Størrelse på opgaven: Max. 3 A-4 sider

”Kultur er noget man er”

1)      Læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

Vi skal beskæftige os med kulturmødet, - fordi det er en væsentlig faktor for den enkeltes trivsel at være inkluderet i et fællesskab. Det vil i mange situationer være ”vores” ansvar, via pædagogisk indsats, at skabe en platform for kulturmødet. Det er vigtigt for os i gruppen, at der er tale om inklusion –  modsat eksklusion. Det gælder alt lige fra borgere på dag, døgntilbud, unge anbragte, danske børn såvel som to sproget i institutioner, forældre og sidst, men ikke mindst – os som pædagoger.

Generelt er det af stor vigtighed at vi, som pædagoger, er gode til at håndtere disse kulturmøder, som finder sted overalt i vores hverdag.:

- Som pædagog i en institution, skal vi kunne håndtere kulturmødet med tosproget, og det kan vi bla. ved, selv at dykke ned i de forskellige kulturer.

- Som pædagog på et botilbud skal vi kunne håndtere kulturmødet med dagbeskæftigelsen og vise versa. Det gør vi bedst ved samarbejde.

- Som pædagoger kan vi opleve mødet mellem central og decentral ledelse

 Fordi det er væsentligt at få alle inkluderet i et fællesskab. Her er der tale om både pædagogerne, men også borgerne/brugerne/børnene. Pædagogerne skal være bedre forberedt på disse kulturmøder, da det er blevet en hverdag i mange institutioner. Vi skal bliver mere i stand til at håndtere tosproget børn, måske ved selv at dykke ned i de forskellige kulture og sprog? Vi syntes det er vigtigt som pædagogerne at give sig selv helhjertet i sit arbejde. Så når man f.eks. har et kulturmøde i en institution, kan det være en mulighed at prøve at danne sig et overblik over, (hvis det f.eks. var i en børnehave), forældrene og barnet, for at kunne danne en relation, der kan give barnet trygge rammer. Vores forståelse for dem, kan gøre dem mere trygge.
2. Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?
Vores interesser i gruppen er lidt forskellige:
Samarbejdet mellem dag og døgn tilbud
Unge – tvangsfjernede børn/unge – misbrug – Marginaliseret unge.
Bedere samarbejde fra forældre af tosprogede børn(indvandrer).


Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en særlig indsats - f.eks.:
3. Hvilke (kulturelle)problematikker oplevede I? F.eks. Hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?
Arbejdet på et bosted for mennesker med autisme.                                                                             Borgerne skulle ” møde” på dagbeskæftigelsen på et angivet tidspunkt. Tidspunktet var sat for, at sikre, at strukturen, som disse brugere fordre i stor grad, kunne overholdes. På bosiden var strukturen for morgenstunden ligeledes skabt for, at sikre borgerne stor grad af trivsel. Forståelsen for hinandens struktur var mangelfuld fordi den manglede indsigt i hinandens hverdag. Hvis en borger kom senere på beskæftigelsen end planlagt, blev hele strukturen forskubbet ikke kun for den ene borger, men for flere borgere i gruppen. Bo-delen oplevede til gengæld at de tog individuelle hensyn ved at ” give tid”.  At arbejde på tværs, - således at personalet i perioder arbejdede både på bostedet og i dagbeskæftigelsen skabte en stor forståelse for hinandens hverdag til gavn for borgerne, og sidegevinsten har været at opleve hinanden som samarbejdspartnere med fælles opgave. Det er en proces, - som tager tid og kræver vilje.

 En dreng fik aldrig ordentligt mad med – var altid ret beskidt at se på og havde en meget voldsom attitude overfor voksne. Han kom fra Kina og ham og hans forældre var tilflyttere. Moren kunne slet ikke dansk, mens faren kunne en smule. Læren
prøvede at forklare dem begge at han skulle have mere mad i skole, da det ikke gik at han ikke fik ordentligt nærring. De smilede og nikkede, men forstod intet af det. En dreng kom fra Brasilien og var tilflytter. Derhjemme snakkede han portugisisk, mens i børnehaven snakkede han dansk. Han skulle oversætte når forældrene skulle sige noget til pædagogerne, da forældrene ikke selv kunne dansk. Dette gav en del problemer, da det måske var noget om drengen der skulle snakkes privat

En dreng på næsten 6år, hvor familien var Jehovas Vidner, måtte ikke være med til fester og aktiviteter, så som jul, påske, fødselsdage osv.

For ham var det ok, at han ikke kunne komme med hjem til et andet barn sammen med gruppen, for at bage jule kager. Eller at han ikke måtte være med til børne fødselsdage. Det var de andre børn fra hans gruppe der ikke kunne forstå det. Selvom pædagogen forklarede dem at han havde en anden religion, og at de pga. det ikke holdt jul og fødselsdage, var det meget svært for børnene, at han ikke var med.

4. Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske faldgruber” ser I, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?
Forskellige faggrupper.  Forskellige ansvarsområder.
Problemer med sproget, tankegange og være måden
Problemer med sproget, forståelsen. Forskellige værdier og etniske forskelle



5. Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?
Kulturforskelle bør ses som udfordring, og ikke som en undskyldning eller forklaring på at noget ikke fungerer. Men ja det kan periodisk være en hindring for pædagogisk faglighed, idet viljen til at skabe en fælles platform skal være 2 vejs. (men i den periode så er det måske netop den pædagogiske udfordring  at gøre kulturforskellen til kultur forståelse)
Det kan være en udfordring, da det kan være svært at være tilflytter til landet – ofte forstår vi jo ikke hvor eller hvad de kommer fra, eller hvilken historie der ligger bag – det samme med dem; de ved ikke hvem vi er og pludselig skal de finde ud af et helt nyt liv og samfund, så der kan opstå en del problemer. Men som pædagog, er det da væsentligt at kunne sætte sig ind disse forhindringer og tage dem med et smil. Så begge parter kan få noget indblik i et andet ’liv’, og måske den vej fra, kunne takle barnet/borgeren/brugeren meget bedre.

Det har noget med personlighed og faglighed at gøre. En pædagog er ikke kun en rent faglig person, men også et menneske med personlighed. Det gælder altså om at balancere mellem personlighed og faglighed. Og især at arbejde professionelt. 

http://www.folkeskolen.dk/59405/studerende-forenkler-kristendom-og-islam Link til billede og artikel om kulturmøder.