Aktivitet 2 Kulturmøder

·         

 Diskuter i gruppen forholdet, at vi er tilbøjelige til, at ”kategorisere” børn, unge, voksne og brugere:
”Subkultur” – husk dette begreb – brug det!

Mange pædagoger laver ofte nødløsninger i form af at placere børn i forskellige kategorier. Det er en nem, og forholdsvis hurtig, løsning på en ellers tidskrævende proces. Vi tror at problemet kan skyldes den lave nominering i de forskellige institutioner. Nogle steder ser man at pædagogerne vælger at bruge div. Teorier og bøger for at kunne placere børn eller brugere inden for en bestemt subkultur, sådan at de stadig forholder sig inde i kulturen som er på den pågældende institution.  Vi syntes i gruppen at det er yderst vigtigt ikke at se børn/brugerne som en samlet enhed, men der imod som det menneske de hver især er.

[1]»At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden[……]” – Søren Kierkegaard

·         Hvilke problematikker ser I i, at sprogudvikling har været/er så højt prioriteret i forhold til børn, unge voksne med anden etnisk baggrund end dansk?

Der kan i visse tilfælde ske det, at barnet/ den unge voksne bliver dobbeltsocialiseret. Det kan være problematisk at være i to arenaer hvor der bliver talt to forskellige sprog. Et typisk eksempel vil være; At et barn af anden etnisk baggrund, skal lære dansk i børnehaven for både at kunne blive klar til at deltage aktiv i skolen, men også får at kunne skabe sociale relationer med brug af det verbale, er det vigtigt at barnet får den nødvendige hjælp og opbakning til at mestre, i dette tilfælde, det danske sprog. Problemet vil typisk være; at forældrene enten ikke kan, eller vil hjælpe barnet med at lære at snakke dansk. Hvis forældrene ikke kan snakke dansk, vil det ofte medføre at der talt det sprog hjemme som er deres modersprog, eller også at de prøver at begive sig ud i det danske sprog. Man skulle tro at alle pædagoger ville opfordrer forældre, med anden etnisk baggrund, at tale dansk med deres børn. Dette kan dog vise sig at bevæge barnet i det rigtige retning, men det kan også være en fatal fejl. At inddrage forældre, som ikke mestre det danske sprog, til at lære deres børn dansk kan på sigt skade mere end det gavner.

·         I teksten beskrives, at begrebet ”tosproget” i praksis synes at ”betegne mellemøstlige og muslimske børn, helt uafhængig af deres reelle sprogkompetencer”. Hvilken betydning kan det have? – Hvilken betydning kan det have for barnets videre opvækst?

Dette er et typisk tilfælde af at kategorisere mennesker og ubevidst placere dem i en subkultur og ved at gøre det stempler man automatisk mennesker, hvilket kan resultere i en form for eksklusion. Dette kan føre til marginalisering som i værste tilfælde kan føre til kriminalitet, vold, misbrug, identitetskrise osv. Som i sidste led vil ende med at bekræfte den indstilling som mange har til ”tosproget” / indvandre/flygtninge. Det kan derfor hurtigt ende i en ond cirkel som er svær at bryde. Nemlig den subkultur som danskere ofte bevidst, eller ubevist placerer tosproget i;

[2]”subkultur, inden for sociologi et begreb, der omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur.

Subkultur betegner en sammenhængende forestillingsverden og en tilhørende adfærd og stil, som adskiller sig fra den større kultur, men alligevel indeholder elementer derfra.”

·         Hvilke årsager kan der være til at børn med anden etnisk baggrund bliver marginaliseret?

Starten på livet i Danmark for børn med anden etnisk baggrund kan være i en flygtningelejr, hvorefter de, sammen med deres familie, ofte blive bliver placeret i et offentligt boligkompleks af staten. Hvilket gør at de automatisk ofte vil havne blandt mange andre tosproget, i en subkultur. Deres ”nye liv” kan derfor allerede være starten på en marginalisering. Og dermed at bekræfte mange danskers fordomme omkring tosproget/indvandre.

·         Hvordan kan det være at ”Noget tyder på, at meget af det pædagogiske arbejde, der retter sig mod sådanne udsatte børn, modsat hensigten kommer til at forstærke splittelsen.” Har I egne oplevelser?

CASE: Dette er ikke egen oplevelse, men et eksempel på hvad der kan gå galt i en institution.
”Det er jul i børnehaven Regnbuen – og pædagogen spørger Muhammed hvad han laver til jul og om hvilken traditioner ham og fans familie plejer at have. Pædagogen opfordre Muhammed til at bage julekager derhjemme, det er hyggeligt, typisk dansk, og noget der smager godt. Pædagogen prøver i bedste hensigt at integrere Muhammed i det danske samfund, via traditioner. Muhammed kommer hjem og spørger hans familie om de ikke skal bage julekager. - Det står ikke til diskussion og forældrene finder det ret mærkværdigt at pædagogen prøver at påtvinge dem de danske traditioner. ”

Her har pædagogen gjort mere skade end gavn. På trods af at det er gjort i bedste henseende om at få Muhammed med ind i en dansk tradition, virkede det stødende, ydmygende og nedladende overfor forældrene. Hvilket kan skabe en kløft mellem pædagog / institution og forældre.

·         Diskuter påstanden: ”Nogle forældre(af anden etnisk baggrund) har i forhold til forældresamarbejdet ikke de nødvendige kulturelle erfaringer til at indgå i institutionens liv”.

Der er mange anskuelser omkring denne diskussion; Det kan bl.a. være at nogle forældre af anden etnisk baggrund har svært ved at forstå at:

Det er okay som dreng i Danmark;

·         At være med til at lege med dukker

·         At lege ”Far,Mor&børn”

·         At lege sammen med piger i legehuset.

               Det kan også være at de er uforstående overfor at;

 det er okay for piger i Danmark:

·         At lege krig,

·         At kører Go-cart

·         At lege tik med drengene.

Eller at drenge og piger anvender det samme toilet – at både drenge og piger bliver inviteret med til børnefødselsdage. At de alle spiser deres mad sammen. I forhold til aflevering og hentning fra forældrenes side, hvor længe bliver man?  Der er mange aspekter i det, og diskussionen kan blive ved i evighed.

·         Kan ungdomsårene være særlig problemfyldte for unge med anden etnisk baggrund end dansk?

Det kan det sagtens. Men alle unge syntes på et eller andet tidspunkt at deres liv er problemfyldte. Der kan dog være særlig konsekvenser for unge med anden etnisk baggrund grundet problemer i ungdomsårene. Et af dem kan være, grundet marginaliseringen og subkulturen kan der ofte blive skabt en kulturkløft. Hvor unge indvandrer slutter sig til særlige grupper inden for deres subkultur som f.eks. kan være kriminalitet, eller ekstrem tilhænger af Islam, osv.  

·         Kan der være særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til anbringelse af børn uden for hjemmet(børn med anden etniske baggrund)?

Det er de samme love og klausuler der gælder i forhold til anbringelse af børn, uanset og den er danske eller børn med anden etnisk baggrund. Det kan selvfølgelig være en traumatisk oplevelse uanset om man er af dansk oprindelse, eller indvandre. Dog vil der ofte være en enorm stor kulturforskel for et tosproget barn i forhold til et dansk. Det kan være alt lige fra hvordan man opfører sig til hvilken mad der kommer på bordet. Er tosproget børn anbragt på en institution kan der være særlige regler der gør sig gældende for dem. Dette kan f.eks. være: at deres religion/tro bliver respekteret og at de får særlig tilladelse til at bede. Det kan også være i forhold til Ramadan. At institutionen sørger for at der er mad til de unge med anden etnisk baggrund der følger Ramadanen og derfor kun må spise inden solen står op, og efter solen er gået ned. Dette kræver dog at fællesskabet, i form af fællesmåltid, bliver brudt. Det er op til institutionen selv.

---

[1] Titlen stammer fra en tekst af Danmark's berømte filosof Søren Kirkegaard (1853 -1855) og bruges ofte til bl.a. at beskrive hvilken holdning de professionelle rådgivere og behandlere skal møde mennesker i nød med.

[2] http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/subkultur