Aktivitet 3 - 20. september

Diskuter i gruppen

·         Hvad er pædagogens opgaver i kulturmødet?:

Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?

Det er vigtigt i forhold til det pædagogiske arbejde at man så vidt muligt bevarer et åbent sind. Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt ned positive forventninger. Det er vigtigt at forstå at alle er præget af ens baggrund og opvækstvilkår – men at man selv vælger både fra og til, med hensyn til kulturen undervejs. Essensen i det pædagogiske arbejde omkring kulturmøder er, at det kræver empati og kommunikation; lyt og lær. 

·         Være ærlig og åben omkring hans/hendes tanker til mødet.

·         Husk at det drejer sig om barnet/borgeren og ikke hele familien, men at de to ting ikke kan skilles. De har en naturlig samhørighed

·         Respektere og acceptere hinanden.

·         Hvilke tiltag ud over sprog kunne man planlægge for at overvinde kulturmødekonflikter?

Det er vigtigt at man altid forholder sig objektiv – uanset hvor i verden man kommer fra, og hvilke kulturelle værdier man vælger at tage med sig, skal man i det pædagogiske arbejde se ud over den kulturkløft der måtte opstå, og se menneskene bag. Særligt ved det første møde er det væsentligt at være opmærksom på ”matchningen”, så vi som pædagoger møder dem på deres match. Vi i gruppen syntes at respekt overfor medmennesker er vigtig. - Vi har valgt at opstille en fiktiv case;

I børnehaven Sommerfuglen er det 3 stuer, og i hver stue er der 16 børn. Børnehaven ligger i en del af byen hvor der er mange to sproget/ menneske med anden etnisk baggrund. Derfor er det dagligdag i børnehaven at der skal være plads til de forskellige kulturer. Pædagogerne syntes, i samarbejde med forældrene, at det er vigtigt at, børnene får en forståelse overfor de kulturer der kommer til syne i børnehaven. Hver uge er der ”mad-dag” – her laver en gruppe af børnene i fællesskab med hinanden og pædagogerne frokost til hele stuen. Der er hver uge noget nyt på menuen. Forældrene har på et møde, sammen med pædagogerne lavet en madplan. Fx den ene uge er det ”Burek” der står på menuen. Så mens børnene og pædagogerne laver mad, er der en pædagog der fortæller lidt om denne ret fx; at retten stammer fra Bosnien, at det er butterdej med kød inden i osv. På denne måde skabes der nysgerrighed omkring: Hvad er det? – hvem har smagt det før? Har i prøvet at smage det? Og mens børnene spiser frokost, fortæller pædagogen (måske i samarbejde med et barn fra, i dette tilfælde, Bosnien) hvor landet ligger henne i verden osv.

Dette er en ideel måde at mindste den kulturkløft der findes, samtidig med at der skabes en vis form for nysgerrighed. Samtidig er der vigtigt at skabe forståelsen overfor andre menneske. At det at hedde Fatima er lige så godt som at hedde Mette. At påvirke et barn gennem sådan en kulturel oplevelse (dette tilfælde, gennem mad), uanset hudfarve, øjnefarve eller hårfarve til at forstå at vi alle er ligeværdige, og at vi alle skal behandles med respekt uanset hvor i verden vi kommer fra – Det er et stort gennembrud i ”kulturkløften”, syntes vi gruppen, igennem pædagogiske arbejde.

·         Hvilke kommunikative redskaber kan anvendes i kulturmødet(ud over sprog og skriftlighed)?

I gennem mad, Armbevægelser, rollespil, sang, film, lege, ansigtsudtryk, billeder og fremtræden. Der er masser af muligheder. Det er kun institutionen og pædagogerne der sætter grænserne.

Det er væsentligt at huske på at, hjernen husker billeder bedre end ord.

·         Herunder læs; (Margit Alstermark, Märta Westberg; Sproglege for børn)

Kan det være væsentligt, at vide noget om det enkelte (etniske)barns forhold i familien (lige som I ofte ville vide noget om det danske barns vilkår i hjemmet)? F.eks. oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job? Hvorfor?
Det er godt at vide hvem forældrene er, hvad de laver. På den måde kan man også danne en forståelse for barnet. Hvorfor reagere barnet sådan osv. Ved etnisk baggrund, som ved dansk syntes vi det er vigtigt. Men der er nogle særlige fokus punkter når familien har haft rod i en anden kultur / land.: De kommer fra et helt andet land, hvor helt andre regler og et helt andet samfund gør sig gældende. Det er en fordel for pædagogerne på institutionen at kunne sætte sig ind den subkultur hvor forældre og barn befinder for at kunne agere bedst muligt, med at tage hensyn til de ting som er væsentlig i forhold til netop de forældre/børn der har brug for det. Hellere spørge ind til noget en gang for meget, end en gang for lidt. Det handler om at have en god, ligeværdig kommunikation hvor man er sikker på at begge parter (pædagog – forældre/barn) forstår hinanden.

·         Skolebarnet med anden etniske baggrund: Hvilke overvejelser ville I gør jer i f.eks. SFO’en i forhold til dette barn?

Være opmærksom på hvordan barnet udvikler socialt. Ofte hvis man er med og har succes i skolen, vil dette smitte af på barnet sociale kompetencer. Der er forskel på både drenge og piger med anden etnisk baggrund, ifølge studier der viser, at piger er bedre; dette kan være grundet den støtte/opmærksomhed der gives fra forældre. Drengene har der imod hurtigt en tendens til at etablere et negativt samspil med omgivelserne, hvilket hurtigt kan føre til marginalisering, som i værste tilfælde udspringer i en ”perkeridentitet” Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan barnet udvikler sig i starten af skoleforløbet, da det er her det pædagogiske arbejde spiller ind i forhold til at få brudt den negative spiral som ses oftere hos børn med anden etnisk baggrund end dansk. Jf.” dansk kultur og kommunikation” afsnit : kulturmøde i pædagogisk praksis af Gunna Funder Hansen.

·         Hvordan kan vi arbejdet med kulturmødet – giv eksempler?

Se evt. ovenstående case om Børnehaven Sommerfuglen der har en ugentlig ”Mad-dag” hvor de kommer rundt om de forskellige lande, og dykker ned i de enkelte kulturer.

·         Skal en institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der inkluderes f.eks. muslimske traditioner?

Det kommer an på hvilken institution det er. Hvis det er en børnehave hvor der kun er børn af dansk oprindelse, så ser vi ingen grund til at dykke ned i andre traditioner end de danske. Er det der imod en børnehave der rummer mange etniske børn, er det vigtigt at udvise nysgerrighed og respekt. Man skal nødvendigvis ikke ”fejrer” traditionerne, men det at få talt om, at i dag, er det starten på fx ramadan. Få snakket om i fællesskab i børnehaven, hvad er ramadan, hvordan fejrer muslimerne det? Og efter behov, give ”taletid” i morgensamling/fællestime/ under måltidet med madpakken til et barn af muslimsk tro. Dette vil skabe nysgerrighed og anerkendelse blandt de andre børn. Det er vigtigt at det ikke bliver et tabu emne, at have andre traditioner end de danske. Men at man sørger for, rent pædagogisk at der kommer inklusion og ikke eksklusion grundet tro, religion og tradition.

·         Hvilke love – regler findes i forhold til emnet?

·         Alle mennesker der bor i Danmark er beskyttet af Grundloven

·         Serviceloven

·         Menneskerettighedslovgivninger Jf. den europæiske menneskerettighedskonvention