Tips en 13'er - Anne og Sanne

Tip en 13’er

Tag stilling til udsagnene og tilføj en faglig begrundelse for jeres stillingtagen under kuponen!

Enig Delvis Uenig

1. Det er en fordel af have mere end et sprog?	X
2. Man er tosproget hvis man kan to sprog 100%?		X
3. Man er tosproget, hvis man i sin hverdag har brug for mere end et sprog?			X
4. Tosprogede børn skal stimuleres på begge deres sprog?	X
5. Jo bedre modersmål, jo lettere er det at lære det nye sprog?	X
6. Det er forkert at blande sprogene, hvis man er tosproget?			X
7. De sproglige fejl tosprogede børn laver skyldes overførsel fra modersmålet?		X
8. Forældrene skal så vidt muligt og mest muligt forsøge at tale dansk med deres barn?		X
9. Børns fejl skal rettes med det samme for ikke at skabe dårlige vaner?		X
10. Den der kommunikerer meget, lærer meget sprog?	X
11. God udtale og grammatik er ensbetydende med et godt sprog?		X
12. Sprogarbejde skal som hovedregel have sammenhæng med det der ellers foregår i institutionen?		X
13. Det danske sprog skal læres inden skolestart?		X

Add 1: Det er en fordel at have flere sprog, fordi vi er et land, med mange udlænding. Her kan vi hentyde til hvis man er dansker, bor i Sønderjylland og kan tysk. Der er det en fordel, på baggrund af de mange tyskere, men det er også bevidst at børns indlæring med hensyn til sprog, finder bedst sted i barndommen og frem til cirka 11 års alderen. Så det skader bestemt ikke at lære flere sprog som barn. (Læst i illustreret videnskab speciel, Hjernen)

Add 2:Børn der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. ”Tekst; http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-5645-dt-content-rid-5487_1/xid-5487_1, side 205”/ Ifølge bogen; Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, under afsnittet Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen på side 75-76 konkluderes det at: Det at være tosproget kan forstås/bruges på 3 måneder: ”For det første neutralt til at betegne en situation, hvor det dagligt er nødvendigt at bruge to sprog, for det andet positivt, om en person, der taler to sprog lige så godt. Endeligt bruges ordet som en modsætning til dansksproget, og ordet vil så tit være brugt negativt”

Add 3: Igen kan vi tage fat i teksten; Tosprogede børn i det danske samfund, står der at de lærer det anerledes alle sammen. Et tosprogede barn, kan f.eks. godt være skolestart-parat på begge sprog, mens et andet barn, kun er klar på det ene eller det andet sprog. Det afhænger også meget af hvordan forholdene i familien er, og forholdene udenfor familien. (Side 206-207)

Add 4: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 81. Der er et afsnit om Lene Sidenius som understreger; ”at børn ikke kan udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får et større sproglige udbytte af at deltage i meningsfulde aktiviteter med andre børn og voksne i en tryg atmosfære”

Add 5: https://www.ucviden.dk/student-portal/da/studentprojects/paedagogens-arbejde-med-tosprogede-boerns-sprogudvikling-i-boernehaven-med-fokus-paa-modersmaalets-betydning%288f324f40-c323-46b3-9cf5-ccbc48a5c7b7%29.html Øverst oppe, står der at modersmålsundervisning er vigtigt i forhold til ny sprog tilegnelse.

Hvis barnet allerede snakker sit modersmål flydende og er stand til at indgå i samtaler og forstå dem, er det nok lettere at tilegne et nyt sprog / Jeg henviser direkte til afsnittet I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen ” […] Det forklare forskerne bl.a med, at børnenes omverdensforståelse og begrebdannelse er knyttet til det første sprog. (modersmål) Vi lærer ved at sætte noget nyt i forhold til den allerede eksisterende viden og sproglige forudsætninger for at lære. Der kommer til at mangler ”knager” at hænge ny viden op på.” (Holmen 2006a)

Add 6: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 83 står der; ” Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis barnet blander sprogene sammen!” – Lisbet Glerup mener at man som pædagog skal forsøge at lære nogle karakteristiske træk ved barnet modersmål. At man ”bytter ord” med børnene og dermed udvikler både børnenes og sin egen sproglige opmærksomhed. Det understreges også at: hvis en pædagog kan et fremmedsprog fx tyrkisk og der i institutionen er er tyrkisk barn som har svært ved det danske sprog, opfordres der faktisk til at begge parter sætter sig sammen, og taler modersmålet og den vej igennem kan pædagogen hjælpe barnet med at forstår dansk – og dernæst udtagelsen.

Add 7: Det kan det gøre - I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 85-86-87 beskrives en fase som børn med andet modermål end dansk gennemgår, nemlig intersprog. På modersmålet kan der være mange ord som ikke direkte kan oversættes til dansk.

Add 8: Jeg har læst at det er sundt for barnet at tale sit modersmål, med sine nærmeste. For i sit modersmål, ligger der følelser, som ofte ikke kan udtrykkes på et andet sprog. Det skader ikke at øve sig med sit barn i dansk, også for at forældrene kan lære det, men jeg syntes ikke at de skal snakke dansk med deres barn hele tiden, hvis det ikke ligger til deres ''natur'', hvis man kan sige det sådan. For det tilknytnings bånd der kan dannes familier imellem, har ofte noget at gøre med kommunikation, og det er bedst udtrykt på sit modersmål.

Add 9: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 85-86-87 henvises der til den proces barnet gennemgår i deres fase vedr. ”intersprog” . Barnet skal ikke rettes direkte på, men et eksempel kunne være at et barn med andet modersmål end dansk kan sige ”Se, jeg koster” – her kan pædagogen hjælpe/rette barnet ved at sige ”Hvor er du god til at feje MED kosten” – her er der ikke en negativ undertone, men derimod en rettelse barnet kan tage til sig. Nemlig at man bruger koster til at feje med.

Add 10:

Add 11: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen side 82 afsnittet om ”God udtale er tegn på et godt sprog” : Man kan godt have en udtale med kraftig accent, fx hvis man har lært sproget som voksen, men samtidig have et nuanceret sprog med hensyn til ordforråd, sætningsopbygning og forståelse. Omvendt kan man have en fin udtale, fx hvis man har lært sproget som lille, men mangle ordforråd, kompleks sætningsopbyggelse og forståelse (Uri 2006, s. 128)

Add 12: Det syntes jeg er en god ide – men ikke kun dansk. Børn skal da bare lære en masse sprog så tidlig så muligt. De fleste af dem, burde ifølge undersøgelser, være i stand til at kapere det. Eksempelvis arbejder min mor på Ribe privat skole, hvor de fra 1. klasse lærer fransk, engelsk og tysk, og mennesker der kommer fra de forskellige lande, netop så udtale og grammatik, kan være i orden. Det har de haft gode oplevelser med. :)

Add 13: I Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Tosprogede børn af Vibeke Toft Jørgensen på side 80-81 henvises der til folkeskoleloven § 4 a. Sprogstimulering blev obligatorisk hvis børn af andet modersmål end dansk skønnes at have brug for det efter vurdering af en sagkyndig. I 2002 kom der en evaluering der viste at det virkede. At færre børn startede skolen med et meget begrænset dansk (Glerup 2006 s. 12) : ”Interessen for sprogstimulering er desuden øget generelt. Det er ikke kun tosproget børn, men hele børnegruppen, der i stigende grad får mulighed for at lege med og udvikle deres sprog. Samtidig sker der meget for at sikre en god overgang mellem dagtilbud og skole. Dette beskrives bl.a. i Undervisningsministeriets artikelsamling: Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole –fokus på den sproglige udvikling fra 2006”

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Dagtilbudsomraadet/Fakta-om-dagtilbud/~/media/UVM/Filer/Udd/Dagtilbud/111018%20Kommunikation%20og%20sprog.ashx

- Anne og Sanne

aktivitet 1, livshistorie.

Aktivitet 1- gå på opdagelse i livshistorie.

http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2003/12-2003/Livshistorier%20som%20hjaelper.aspx

Livshistorie er noget vi alle går rundt med – det er vores liv, vores minder og hvem vi er. Vores livshistorie er vigtigt til at definere hvem vi er blevet til og hvorfor. Jeg har læst en artikel ovenover, der skriver om plejebørn, som mangler sin livshistorie. Det er en socialpædagog, som i 15 år har arbejdet med plejebørn, og syntes det er væsentligt at disse børn for samlet deres liv i f.eks. en livshistorie-bog, som de kan tage frem fra tid til anden. Hun nævner bl.a. at hun skulle fortælle et 4årig barn at hendes mor var død. For at gøre det bedst muligt, brugte hun dage med farver, tegninger og billeder – og imens pigen fik det dårlige nyt, sad hun og tegnede. Den tegning der kom ud af det, blev senere en de tog frem når de skulle tale om hendes biologiske mor. Barnet havde noget at relatere sig til, en forståelse for at den tegning var om et kapitel i hendes liv, som, måske var svær og psykisk udfordrende, men det er med i livshistorien, som noget hun tage frem, kigge på og danne en sund process for hendes udvikling. En livshistorie er, i dette tilfælde, følelser tegnet på et stykke papir.

http://www.vikom.dk/bibliotek/vikom-bladet/ra-tekst-nyhedsbreve/vikoms-nyhedsbrev-nr.-24/den-evige-begyndelse

Her er det en mor, med en barn med nedsat funktionsevne, som skriver en, med en opfodring og et godt råd til hvordan livshistorie, kan hjælpe børn i disse situationer.
Hun snakker om at det kan være svært som forældre til et barn, med nedsat funktionsevne, når barnet skal møde nye omgivelser og gøre nye ting. Hun mener at det er svært som barn, at tage imod disse omgivelser, når hun hver gang starter fra nul igen. Så derfor har hun lavet hendes livshistorie i form af billeder, så pædagoger, lærer, venner og alle andre der har lyst, kan følge med i hendes liv, hvad der er vigtigt for hende, hvad hun godt kan lide og hvad hun ikke kan lide.

Jeg har været ude at interviewe en pædagog, som skulle fortælle hendes livshistorie som pædagog. Det fremlagde vi med billeder af en anden person, som skulle demonstrere hendes følelser i de givne øjeblikke. Dette gav publikum en effekt af indlevelse i pædagogens liv. De kunne se følelsen hun følte, da hun var i en bestemt situation.

Livshistorie kan virkelig bruges til mange ting – og ikke kun i pædagogiske sammenhæng, men også i andre sammenhæng i ens liv. Eksempelvis har jeg en livshistorie over mit sygdomsforløb. Mine indlæggelser, mine kost/træning programmer, hvordan jeg havde det med den og den situation/læge/andet – mine overvejelser, bivirkninger af medicin osv. osv. Dette har hjulpet mig meget til at danne et overblik og for andre at danne en forståelse af min situation, mit liv og hvad det har med mig, som menneske at gøre.

”Målet er, at få personalet til at fokusere på personen bag sygdomme frem for sygdommen.”
http://www.demensteamet.dk/Teorierogmetoder/Livshistorier/tabid/274/Default.aspx

Nu jeg vil lige tage et eksempel på hvordan livshistorie kan bruges i forhold til borgeren. Jeg har fået dette fra hjemmeside ovenover, og syntes det er ret godt i forhold til hvad livshistorie kan bruges til:
• En livshistorie kan være med til at skabe bedre og flere kommunikationsveje mellem omsorgsgiveren og borgen;
• Det er lettere for personalet at starte en samtale eller foretage sig noget meningsfuldt med borgen, når de kender til borgerens livshistorie.
• Omvendt kan livshistorien også bruges til at imødekomme initiativer fra borgeren og øge muligheden for at personalet bedre forstår borgerens hensigt.
• Livshistorie kan give borgeren et synligt bevis på identitet og styrke identitetsfølelsen, hvilket er meget vigtigt for mennesker med en demenssygdom.

http://www.logy.dk/Demens/Livshistorien.htm 

Her taler de om ældre mennesker, og hvad der kan gøres for at danne et godt behandlings grundlag som omsorgsgiveren. 

Der står 16 ''gode råd'' til hvordan man finde frem til en borgers livshistorie og hvad den kan bruges til. 

___________________________________________________________________________________

 

  Det her er et familiebillede fra min mor og fars billede album - en del af min livshistorie.

- Sanne 

 

Projekt

Emnevalg samt begrundelse

Vi har valgt at beskæftige os med børn af anden etnisk baggrund i daginstitutioner. Vi vil holde fokus på inklusion og anerkendelse. Emnet anser vi for vigtigt i social pædagogisk sammenhæng set i lyset af, at Danmark har kurs mod at blive en nation, baseret på et multikulturelt samfund. Et samfund i udvikling skabt af tilgang af mange forskellige etniske grupper, som integreres ud i alle kroge af det eksisterende samfund.  Det pædagogiske arbejde kan, ved at have fokus på en evt. kulturkløft, der kan opstå når en familie af anden etnisk baggrund bliver introduceret til det institutionelle, komme mange udfordringer i forkøbet.

 Målgruppen

Vores målgruppe er 3-6årige børn med anden etnisk baggrund i institutioner.

Afgrænsning af emnet

Vi vil sætte fokus på begreberne anerkendelse og inklusion, som vi vil redegøre for teoretisk. Endvidere vil vi statuere et eksempel, som understøtter vigtigheden af netop de begreber som kan anvendelse i pædagogiske arbejde.

Målsætning

Målsætningen er at sætte fokus på vigtigheden af de kulturmøder vi, som pædagoger, kan møde i daginstitutioner. Vi har valgt at imødekomme kulturkløften med åbenhed, og være anerkende overfor de forskelligheder der måtte ligge bag. Vi oplever, at det er vigtigt at vi, via det pædagogiske arbejde kan se og videreformidle kulturmødet som et aktiv og en berigende udfordring mellem mennesker. Det vil også komme til syne igennem opgaven, at det er op til os som pædagoger, at tage det første skridt for, at bryde den kulturkløft det kan opstå. Målet vil være at skabe en større viden om hvad vi kan gøre, via pædagogisk arbejde, og gerne lade det stå som inspiration for andre.

Beskrivelse/analyse af målgruppen

Vi har taget udgangspunkt i ovenstående målgruppe, og vil i dette afsnit lave en beskrivelse/ redegørelse for de faktorer der spiller en væsentlig rolle inden for kulturen.

”kultur eller civilisation er i sin videste etnografiske betydning den komplekse helhed, som inkluderer viden, tro, kunst moral, lov og skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet”[1]

Et to sproget barn med anden etnisk baggrund besidder andre normer og værdier, end et barn det er født og opvokset i Danmark med danske aner. Deres tro er anderledes, og det er ofte på det punkt mange vil møde modstand. Vi, i Danmark har haft krisen omkring Muhammed tegningen – her blev profeten tegnet af Kurt Westergaard som valgte at afbillede Profeten Muhammed i flere eksempler. Profeten er blevet tegnet både som hund, gris og en mand med en bombe på hovedet i stedet for en turban. Det har skabt diskussion, oprør og kriser i hele verden. Kurt Westergaard fortæller, at han valgte, at gøre det, for at statuere eksemplet på at vi, her i Danmark, har ytringsfrihed. Her er det dog op til den enkelte hvor den moralske grænse går. Mange mener at grænsen mellem ytringsfrihed, og i dette tilfælde racisme var overtrådt. Dette er et godt eksempel på hvor forskellige kulturerne er. I Danmark vil vi generelt ikke tænke videre over, eller handle så globalt, som i nævnte tilfælde, hvis Jesus, Maria eller gud var afbilledet på sådan vis. Troen er for mange, med anden etnisk baggrund, ikke kun et tro – men en livsstil. De er dedikeret igennem hele deres liv til deres tro. Traditioner, skik, moral, vaner og til tider endda viden og kunst har den tese at alt bunder i troen på religionen.

Det er derfor vigtigt at møde barnet med øje for individet og det det bærer med sig, og ikke kun religionen bag.

En anden vigtig faktorer i denne målgruppe er den sprogbarriere som børn med anden etnisk baggrund kan møde.

Der er forskel på om det er et barn af første generation, eller tredje generations indvandrere i forhold til sproget.

”modersmål er tilknyttet til den tidlige identitetsopfattelse, der styrkes i kommunikation og interaktionen med familie og nære omgivelser”

Den sproglige forståelse kan skabes igennem flere ting end blot det verbale. Der kan bruges billeder, sproglege, armbevægelser og andet visuelt til at opnå forståelse mellem barn/barn og barn/pædagog. Husk på at kun 7% af kommunikation er verbal tale.

Et mål for Institutioner, som beskæftiger sig med børn op til 5 års alderen er, at minimere den mulige sprogbarrikade der måtte være. Dette for at støtte barnet aktivt i at opnå succes i skoleforløbet, når dette bliver aktuelt. Derudover er det også vigtigt, at støtte børnene i at opbygge forståelse for hinanden og hinandens forskellighed. Det bør altid ske i accept og respekt af, at børn af anden etnisk baggrund taler sit modersprog i nærmiljøet (hjemmet mm), men støttes til at tilstræbe at tale dansk i institutionen og omgang med danske børn.. Der kan dog opfordres til, via pædagogisk praksis, at børn taler dansk både i hjemmet, såvel som i institutionerne, uden at krænke det bagland barnet, af anden etnisk baggrund har. Det er vigtigt at inddrage de kulturelle forskelle der på anden vis udspiller sig i dagligdagen. Dette kunne fx være tradition, som bringer os videre til vores aktivitetsforslag.

Aktivitetsforslag/handleforslag

Vi har valgt, at bruge traditioner som et aktivitetsforslag. Traditioner er i fokus. Vi i gruppen syntes, at det er vigtigt, at inkludere de forskellige traditioner, der måtte være, blandt børn, i en institution. Det vil skabe en naturlig form for anerkendelse og nysgerrighed skabt blandt børn. Det at skabe inklusion via forskelligheder, der er i kulturer blandt børn er en god måde at skabe et miljø hvor anerkendelse, nysgerrighed og inklusion går hånd i hånd. Dette er grundlaget for aktiviteten. Af forskellige traditioner/ højtider kan vi fremhæve: fødselsdage, jul/ chanukah, påske/ pesach, ramadan/ sabbat, nytår/ rosh hashanah, fastelavn mm.

Mål kan i en ”multi etnisk” børnehave overordnet være:

·         Et barn kan glæde sig lige så meget i børnehaven til f. eks jul som til Chanukah.

·         Børn kan dele hinandens glæde over en given højtid, og måske være deltagende på forskellige niveau.

·         Børn kan forstå og anerkende forskeligheden.

Teori

Jytte Høj Hammer mener, at anerkendelse og inklusion sker: ” når man selv er klar over hvem man er, som menneske”. Hun mener at det er væsentligt, at være klar over sine egne styrker og svagheder. Man skal være åben, forstående og selv reflekterende. Når disse kriterier er opfyldt, er det nemmere at arbejde som et anerkendende menneske – og ud fra anerkendelse kan man nemmere inkludere hele fællesskabet. Det er vigtigt at børn i en daginstitution har plads og muligheder til, at rumme de forskellige kulturer der måtte være, og at pædagogen i talesætter og anerkender kultur som en fantastisk forskellighed vi alle har med os.  V i skal som personale viderebringe vigtigheden af, forståelse og den vej igennem lærer at være anerkendende overfor det anderledes. Det skabes ved at give grobund for en sund nysgerrighed og bliver til inklusion. Hun mener endvidere, at for at kunne arbejde anerkendende og inkluderende er det vigtigt at arbejdspladsen, i dette tilfælde børnehaven, har en kultur der er rummelig og imødekommende også overfor personalet, så den enkelte medarbejder tør stille sin usikkerhed og manglefuldhed til skue og stadig bevare det at blive set og hørt i ”rummet”.

Vi, i gruppen, mener at Jytte Høj Hammers teori er passende i dette tilfælde. Hun sætter fokuset på pædagogens arbejde, men også mennesket bag pædagogen. Hun påpeger i hendes teori at, for at man kan være anerkendende og inkluderende i sit pædagogiske arbejde fordre det, at den enkelte som menneske besidder netop de færdigheder. Man skal være bevidst om hvem man selv er, både styrker og svagheder, for at kunne videregive netop to så væsentlige begreber. Det er vigtigt at pædagogen fremstår som en rollemodel, som sætter en ære i at være anerkendende og inkluderende.

Konklusion

Vi kan ud fra vores opgave konkludere hvor vigtigt det er, at arbejde anerkendende og inkluderende i pædagogisk praksis. Det er vigtigt at man som rollemodel giver rum til det som virker anderledes, og at man, igennem det pædagogiske arbejde får skabt den nysgerrighed som ender ud i anerkendelse og inklusion.  Vi kan konkludere at pædagoger kan arbejde berigende med kulturkløften ved at holde anerkendende fokus på de forskelligheder der måtte være i daginstitutionen. Vi har igennem vores aktivitets/handleforslag forsøgt at skabe anerkendelse og inklusion omkring kulturen ved at tage fat i de forskellige traditioner. Ud fra det, sammen med teorien fra Jytte Høj Hammer ses det i vores opgave at det ikke kun er børn der skal lære disse to begreber, men også pædagogen har skal søge disse færdigheder for at kunne arbejde pædagogisk korrekt / hensigtsmæssigt med henblik på at mindste den kulturkløft det findes.

---

[1]Edward Tylor  (Tylor 1870: I); i Hastrup, 2004, s 11 

Aktivitet 3 - 20. september

Diskuter i gruppen

·         Hvad er pædagogens opgaver i kulturmødet?:

Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?

Det er vigtigt i forhold til det pædagogiske arbejde at man så vidt muligt bevarer et åbent sind. Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt ned positive forventninger. Det er vigtigt at forstå at alle er præget af ens baggrund og opvækstvilkår – men at man selv vælger både fra og til, med hensyn til kulturen undervejs. Essensen i det pædagogiske arbejde omkring kulturmøder er, at det kræver empati og kommunikation; lyt og lær. 

·         Være ærlig og åben omkring hans/hendes tanker til mødet.

·         Husk at det drejer sig om barnet/borgeren og ikke hele familien, men at de to ting ikke kan skilles. De har en naturlig samhørighed

·         Respektere og acceptere hinanden.

·         Hvilke tiltag ud over sprog kunne man planlægge for at overvinde kulturmødekonflikter?

Det er vigtigt at man altid forholder sig objektiv – uanset hvor i verden man kommer fra, og hvilke kulturelle værdier man vælger at tage med sig, skal man i det pædagogiske arbejde se ud over den kulturkløft der måtte opstå, og se menneskene bag. Særligt ved det første møde er det væsentligt at være opmærksom på ”matchningen”, så vi som pædagoger møder dem på deres match. Vi i gruppen syntes at respekt overfor medmennesker er vigtig. - Vi har valgt at opstille en fiktiv case;

I børnehaven Sommerfuglen er det 3 stuer, og i hver stue er der 16 børn. Børnehaven ligger i en del af byen hvor der er mange to sproget/ menneske med anden etnisk baggrund. Derfor er det dagligdag i børnehaven at der skal være plads til de forskellige kulturer. Pædagogerne syntes, i samarbejde med forældrene, at det er vigtigt at, børnene får en forståelse overfor de kulturer der kommer til syne i børnehaven. Hver uge er der ”mad-dag” – her laver en gruppe af børnene i fællesskab med hinanden og pædagogerne frokost til hele stuen. Der er hver uge noget nyt på menuen. Forældrene har på et møde, sammen med pædagogerne lavet en madplan. Fx den ene uge er det ”Burek” der står på menuen. Så mens børnene og pædagogerne laver mad, er der en pædagog der fortæller lidt om denne ret fx; at retten stammer fra Bosnien, at det er butterdej med kød inden i osv. På denne måde skabes der nysgerrighed omkring: Hvad er det? – hvem har smagt det før? Har i prøvet at smage det? Og mens børnene spiser frokost, fortæller pædagogen (måske i samarbejde med et barn fra, i dette tilfælde, Bosnien) hvor landet ligger henne i verden osv.

Dette er en ideel måde at mindste den kulturkløft der findes, samtidig med at der skabes en vis form for nysgerrighed. Samtidig er der vigtigt at skabe forståelsen overfor andre menneske. At det at hedde Fatima er lige så godt som at hedde Mette. At påvirke et barn gennem sådan en kulturel oplevelse (dette tilfælde, gennem mad), uanset hudfarve, øjnefarve eller hårfarve til at forstå at vi alle er ligeværdige, og at vi alle skal behandles med respekt uanset hvor i verden vi kommer fra – Det er et stort gennembrud i ”kulturkløften”, syntes vi gruppen, igennem pædagogiske arbejde.

·         Hvilke kommunikative redskaber kan anvendes i kulturmødet(ud over sprog og skriftlighed)?

I gennem mad, Armbevægelser, rollespil, sang, film, lege, ansigtsudtryk, billeder og fremtræden. Der er masser af muligheder. Det er kun institutionen og pædagogerne der sætter grænserne.

Det er væsentligt at huske på at, hjernen husker billeder bedre end ord.

·         Herunder læs; (Margit Alstermark, Märta Westberg; Sproglege for børn)

Kan det være væsentligt, at vide noget om det enkelte (etniske)barns forhold i familien (lige som I ofte ville vide noget om det danske barns vilkår i hjemmet)? F.eks. oprindelsesland, sprog, religion, uddannelse, job? Hvorfor?
Det er godt at vide hvem forældrene er, hvad de laver. På den måde kan man også danne en forståelse for barnet. Hvorfor reagere barnet sådan osv. Ved etnisk baggrund, som ved dansk syntes vi det er vigtigt. Men der er nogle særlige fokus punkter når familien har haft rod i en anden kultur / land.: De kommer fra et helt andet land, hvor helt andre regler og et helt andet samfund gør sig gældende. Det er en fordel for pædagogerne på institutionen at kunne sætte sig ind den subkultur hvor forældre og barn befinder for at kunne agere bedst muligt, med at tage hensyn til de ting som er væsentlig i forhold til netop de forældre/børn der har brug for det. Hellere spørge ind til noget en gang for meget, end en gang for lidt. Det handler om at have en god, ligeværdig kommunikation hvor man er sikker på at begge parter (pædagog – forældre/barn) forstår hinanden.

·         Skolebarnet med anden etniske baggrund: Hvilke overvejelser ville I gør jer i f.eks. SFO’en i forhold til dette barn?

Være opmærksom på hvordan barnet udvikler socialt. Ofte hvis man er med og har succes i skolen, vil dette smitte af på barnet sociale kompetencer. Der er forskel på både drenge og piger med anden etnisk baggrund, ifølge studier der viser, at piger er bedre; dette kan være grundet den støtte/opmærksomhed der gives fra forældre. Drengene har der imod hurtigt en tendens til at etablere et negativt samspil med omgivelserne, hvilket hurtigt kan føre til marginalisering, som i værste tilfælde udspringer i en ”perkeridentitet” Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan barnet udvikler sig i starten af skoleforløbet, da det er her det pædagogiske arbejde spiller ind i forhold til at få brudt den negative spiral som ses oftere hos børn med anden etnisk baggrund end dansk. Jf.” dansk kultur og kommunikation” afsnit : kulturmøde i pædagogisk praksis af Gunna Funder Hansen.

·         Hvordan kan vi arbejdet med kulturmødet – giv eksempler?

Se evt. ovenstående case om Børnehaven Sommerfuglen der har en ugentlig ”Mad-dag” hvor de kommer rundt om de forskellige lande, og dykker ned i de enkelte kulturer.

·         Skal en institution kun fejre de danske traditioner – hvordan/eller skal der inkluderes f.eks. muslimske traditioner?

Det kommer an på hvilken institution det er. Hvis det er en børnehave hvor der kun er børn af dansk oprindelse, så ser vi ingen grund til at dykke ned i andre traditioner end de danske. Er det der imod en børnehave der rummer mange etniske børn, er det vigtigt at udvise nysgerrighed og respekt. Man skal nødvendigvis ikke ”fejrer” traditionerne, men det at få talt om, at i dag, er det starten på fx ramadan. Få snakket om i fællesskab i børnehaven, hvad er ramadan, hvordan fejrer muslimerne det? Og efter behov, give ”taletid” i morgensamling/fællestime/ under måltidet med madpakken til et barn af muslimsk tro. Dette vil skabe nysgerrighed og anerkendelse blandt de andre børn. Det er vigtigt at det ikke bliver et tabu emne, at have andre traditioner end de danske. Men at man sørger for, rent pædagogisk at der kommer inklusion og ikke eksklusion grundet tro, religion og tradition.

·         Hvilke love – regler findes i forhold til emnet?

·         Alle mennesker der bor i Danmark er beskyttet af Grundloven

·         Serviceloven

·         Menneskerettighedslovgivninger Jf. den europæiske menneskerettighedskonvention