mandag den 2. september 2013

1. Udkast til Processorienteret skrivning

Indledning:
Kommunikation hænger sammen med sammenspil. i sammenspillet kan barnet opnå anerkendelse, udvikling og en baggrund for sin egen identitet.1 Med det sagt er kommunikation også meget andet – det er kropssprog, mimik og udtryk, som vil sige noget til nogle om et eller andet.2 Jeg kunne godt tænke mig at dykke længere ned i sproget som en læringsprocess, som vi pædagoger skal være med til fremme. 90% af alle skolebørn oplever sig selv som skrivere når de begynder i skole. Det indebærer at de kan skrive deres eget navn, sin mor og fars navne, søskende og nogle venners navne.3 Spørgsmålet er hvordan de bedst muligt lærer det, og det er et spørgsmål der ikke kan besvares, da alle børn er vidt forskellige. Børneskrivning er et af de processer jeg gerne vil dybere ind på, da det siges at skabe en ro og tryghed over børnene.4 Til børneskrivning nævner de også at det er vigtigt at børnene er respekteret, så de kan udvikle sig i det tempo de gerne vil, men hvordan klarer de sig – og hvordan klare os der skal lære dem det? Det står i dagtilbuddet at vi skal, som pædagoger, skal fremme barnets sproglige udvikling. (stk. 8, 1-6) spørgsmålet er dertil hvordan vi bedst muligt kan gøre det – og hvordan vi bedst muligt kan skabe et godt miljø for børnene, hvor der er tid og ressourcer til at skabe rum for læring og udvikling.

Probelmformulering:
Hvordan kan vi fremme barnets tale og sprog i førskoletiden?
Hvordan fremmer sproget barnets udvikling?
Har det noget at sige hvordan forældrene taler med/til deres barn/hvad?

Metode og empiri:
Min målgruppe er førskolebørn og tidlige skolebørn, (5-7 år) og jeg vil tage udgangspunkt i teksten; Opdagende skrivning og bogen Sprogstimulering: tale og skrift i førskolealderen, skrevet af Bente Eriksen. Med denne opgave vil jeg sætte fokus på hvordan vi fremmer forståelsen for hvert enkel barn, og kigge diskuterende på de teorier og muligheder der allerede er opstillet omkring det. Jeg vil først fortælle om Emergent litercy med udgangspunkt i Bente Hagtvet bog, efterfulgt af et kapitel om børneskrivning, med teksten i fokus. Jeg vil bl.a. forklare hvorfor det virker fremmende for børnenes sproglige udvikling, og hvad lærere og pædagoger yderligere kan gøre det at møde barnet der hvor han/hun befinder sig. Jeg vil derefter skrive om sprogstimulering i form af billedsnak. Til slut vil jeg perspektivere til bogen; ”Løft læse undervisningen”. Jeg vil slutte af med en konklusion, som afrunder min problemformulering, og en præcis litteraturliste. Jeg vil gøre dette ved at bruge mit indsamlede empiri, og erfaringer fra praksis.


Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

torsdag den 14. februar 2013

Æstetisk opgave ...

  • Hvad er en æstetisk læreproces?

Æstetisk er en erkendelse i samarbejde med vores sanser – en oplevelse hvor vi kommer tættere på os selv som mennesker, og erkender noget i verden, med en sanselig oplevelse, som f.eks. kunst eller digte. Æstetisk erkendelse handler meget om følelserne . Vores menneskelighed og følsomhed skal komme til skue, ved hjælp af vores sanser. 1 eksempelvis er der mange ting omkring en, der kan påvirke den æstetiske læringsprocess – lyset: hvilken belysning er der i et lokale, hvilken farver og hvilken stemning giver det. Temperaturforskelle: Forskellen mellem at køre hånden hen over en betonvæg, og så hen over en varmt stykke, nyhøvlet træ. Hverdags æstetik – noget der sker hele tiden, sanserne der bliver skærpet af at leve sit liv almindelig, men huske at mærke efter – føle efter og høre efter. 2

En æstetisk læringsprocess bygger sig op omkring sanserne. Det er siden år 1800 blevet en del af erkendelsen. Godt nok som en lavere erkendelsesform. Æstetik er her studiet af kunstens væsen.3 hvordan vi føler os frem, og mærker os frem ved hjælp af følserne og hjertet. Kærlighed kan være en form for æstetisk læringsprocess, hvor mennesket kan lære noget om sig selv og omverden igennem hans/hendes følelser, indtryk og sanser.

Æstetik er: læren om det skønne i kunst og natur 4
Æstetisk læringsprocess er: Et rum hvor barnet/borgeren er i berøring med sine sanser. Eksempelvis; måltider, musik, teater, billeddannelse og dokumentation.

Æstetisk læringsprocess – aktivitet med Institution for udsatte unge
Opstillet vha. Smittemodel, med henblik på at skabe en læringsprocess for sanserne.

Sammenhæng: at skabe et rum hvor de unge i fred og ro, kan lære sig selv at kende, skærpe sine sanser i rolige og trygge omgivelser og at skabe en aktivitet med mulighed for at få flest muligt med. Min aktivitet kommer til at omhandle forskellige ''boder'' man, som undervisere og pædagoger opstiller. Der skal eksempelvis være et bord med Kims smag, hvor de unge skal mulighed for at smage forskellige ting med bind for øjnene, og så skal de gætte hvad det er. Et andet bord kunne være en sort pose/sæk, hvor de unge skal stikke fingerne i, mærke efter og gætte hvad de har fat i. Det tredje bord kunne være et maler bord, hvor vi kunne side og male/tegne med forskellige farver og grej. Andre muligheder til sådan et tema kunne være stemmeteater, hvor man ligger ned på gulvet, helt afslappet med en pude, og der er en fortæller, som fortæller en ''drømmerejse'' med forskellige sanser. Der kan man gå i dybden med farver, former, steder, gentagelser og meget meget mere.
Mål: At skabe muligheden for en æstetisk læringsprocess, med henblik på erkendelse for sig og sin omverden.
Tiltag
Tegn: Tegn på at det fungere er at de unge, virkelig mærker efter, lugter efter, høre efter og har en visuel tankegang, med billeddannelser (her henvises der til drømmerejsen)Evaluering: Altid holde dokumentation undervejs og efterfølgende fortage en evaluering med de unge.

Jeg vil til slut, runde af med gode råd fra nogle undervisere der har lavet et projekt med æstetiske læringsprocesser.5

”Hvordan går vi undervisere ind i processen?
Æstetiske læreprocesser er en kvalitativ udvikling mellem mennesker og omverden.
Derfor støtter vi den unge i oplevelsen ved at være ligeværdige og aktive med-undrer og samtalepartnere. Vores faglige mål for de æstetiske processer er:

- at være åbne, nysgerrige og eksperimenterende
- at være iagttagende, kunne indleve os og kunne formidle
- at kunne lytte aktivt og kunne undre os
- at have kompetence inden for forskellige medier og virkemidler.”

  • Hvorfor skal vi arbejde med æstetiske læreprocesser
Æstetiske læringsprocesser giver os og vores omgivelser en chance for at handle efter vores følelser, vores sanser og vores hjerte. Thomas Blachman har udtalt sig at det med at tænke før man taler er noget vås – det vil jeg kalde for en æstetisk tankegang hvor han lader hjertet og følelserne udvikle sig. Æstetisk kan hjælpe os med at åbne for en følelsesmæssig verden, hvor vi lader indtryk flyde ind over sanserne, og prøver på at opfange så mange så muligt. Det er vigtig vi arbejder med æstetik, da det ofte kan rumme mange følelser og sanseoplevelser, og det er ofte de følelsesmæssige øjeblikke, der virkelig kan forandre og påvirke en, syntes jeg personligt.

Jeg har fundet en hjemmeside som beskæftiger sig med poetisk pædagogik – jeg finder deres fortolkning af æstetisk pædagogik meget interessant og vil prøve at forklare det nærmere. Poetisk pædagogik afhænger af kunsten bag (i dette tilfælde) litteraturen. Det kunne også være kunsten bag musikken, eller mad eller andre sanseoplevelser, men i dette tilfælde afhænger det af fortællinger, litteratur og børns sprog og mundtlig udvikling. ”Vil vi have kunsten til at leve og fungere mellem os, kan vi lade os lede af et kreativt og vedkommende arbejde med kunsten, dvs. sørge for at det berører os selv og vores daglige erfaring og liv.” 6 Underviseren her mener at det er vigtigt at inkludere alle børnene/de unge i fællesskabet med æstetiske processer, som eksempel at det ikke kun er underviseren der er fortæller, men også at skabe flere roller – som f.eks. en formidler, evaluering af fortællingen og bordteater. (her styrkes syns, lugte og høresansen) med bordteater styrkes sanserne ikke bare, men også de forskellige intelligenser. Den rumligt visuelle intelligens, styrkes ved at visualisere billeder fra fortællingen i hovedet, opfanger farverne/formerne og kan i evalueringen give det videre i form af tegninger og billeder. Den sproglige intelligens bliver styrket i læse og skrive delen, den sproglige udvikling (her kan det nævnes at tosprogede børn kan have gavn af bordteater, da det omhandler figur, billeder, lugte og især, gentagelser, som kan være med til at de nemmere lære nye sprog)

Så poetiske pædagogik går ud på at kigge på kunsten bag ved aktiviteten – og den aktivitet jeg har udtænkt vil jeg komme videre ind på ….


  • Hvordan kan en æstetisk læreproces gennemføres i praksis?

… jeg har lavet en handleplan over en dag som jeg vælger at kalde: ”Den sanselige spiring” Det er en fortsættelse af side 1, over aktiviteten beskrevet i smittemodellen. Først vil jeg gerne forklare om min aktivitet – efterfulgt af en plan over hvordan aktiviteten kunne foregå, hvad jeg skal tage højde for, og hvilken tiltegn der eventuelt kunne være.

Den sanselige spiring går ud på at det skal være en paradis af sanselige oplevelser. Min målgruppe er en døgninstitution for unge, og mit mål er at skabe rum for æstetiske oplevelser og derved en mulighed for at fremme sin erkendelse for sig og omverden, og ved erkendelse, kan man bedre give anerkendelse videre til sine medmennesker. 7 Jeg forestiller mig at det skal være en gennemgående tema og vare 3 dage af 3-4 timer af gangen. (dette klokkeslæt er alt efter de unges interesse og varigheden for hver enkel aktivitet) – der skal i alt være 5 forskellige boder, der styrker forskellige sanser og giver forskellige indtryk. De unge på institutionen skal være forberedt, vide hvad der venter dem, hvad sanserne er, hvad de gør – og efter en dag med forberedelser skal de i aktion og mærke det på egen krop. Aktivitet kunne se således ud, hvis det skal stilles op i skema:

Mandag – forberedelser af sanserne
  Sanselige fortællinger, berøringer, forklaring og sansernes historie.

Tirsdag – Aktion!!
             Drømmerejse og teater.
             Musik og rytme.
                   Formidling af oplevelse ved tegning og evaluering.

Onsdag – Aktion!!
             Kims-smag
             Kims-lugtesans
             Kims følesans
            Formidling af oplevelse ved tegning og evaluering.

Torsdag – Afslutning
  Fællesarrangementmed fællesspisning, musik og farver.

Alle disse aktiviteter vil være med til at styrke høre, syns sansen, lugte og følelsessansen og kinæstetiske sansen (muskel sansen)8 - men også den visuelle intelligens (som nævnt ovenover), den sociale intelligens, den sproglige intelligens og give dem en mulighed for at drifte væk ind i sig selv og finde sig selv, skabe muligheden for Flow-tilstanden.

Problematikken i denne aktivitet er at den kræver meget tid, og meget personale til de mange aktiviteter. En anden problematik kan være at man ikke fanger interessen for alle sammen, men så må man tage evaluering fra den første dag og spørge ind til hvorfor borgeren ikke mener aktiviteten er noget værd. Aktiviteten kan også være grænseoverskridende for nogle som ikke har prøvet teater, musik eller at tegne før – og nogle har måske brug for lidt ekstra støtte og kampgejst til at nå igennem.


7Bae 1999
Indsendt af kl. 1 kommentar:

mandag den 28. januar 2013

Kommunikations opgave


Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.1

Jeg har iagttaget vores ''gruppe'' af mennesker og venner herhjemme på gården, og er kommet frem til nogle eksempler.

Eksempel på et vendepunkt situation:
Jeg var i gang med et projekt, som jeg egentligt havde opgivet, og var i lidt dårlig humør fordi det ikke lykkedes. Jeg indledte derfor en samtale med en fra huset, og jeg indledte den ret negativt, med ”åhr, det er også træls at jeg ikke kan finde ud af det.” og ”jeg gider ærlig talt ikke mere” - hvor så han vendte samtalen til noget positivt, ved at forslå nogle løsninger, som åbnede en mere positivt tilgang.

En ellers dårlig tilgang til en samtale, kan i vores hjem, blive reddet af...

Madlavning: Vi er ekstrem gode til at kommunikere i vores køkken. Vi er ikke i tvilv om hvad der smager godt, og hvad der skal ske, med hvilken råvarer. Vi giver hinanden plads, og selvom køkkenet ikke er stort, kan der altid stå flere mennesker, end forventet. Et andet eksempel er bål/bålmad, ingen siger noget, men alle kommunikere om bålet, (et fællesskab)

Pæne hilsner: Huske at smile til hinanden og huske hinanden på vores venskab og kærlighed. Det kan måske godt lyde lidt ''hippie-agtigt'', men det er sandt. Det er vigtigt at være gode ved hinanden, huske at sige at man holder af hinanden og grine sammen. Det har jeg lagt mærke til at vi er gode til herhjemme, og det er med til at skabe et roligt hjem, med god kommunikation.

1 Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).
Reflekter over, hvad der sker her.

I det her tilfælde sker der det at min negative indgang, bliver positiv fordi min situation bliver mødt med forståelse. Der kan findes en løsning på mit problem, som jeg ikke selv så og derfor vendte samtalen til noget positivt.

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.

Når vi kommer til at købe dobbelt...
eksempelvis vi begge par køber aftensmad med hjem til samme aften, eller misforstår hvad vi manglede og glemte. Det kan ofte skabe en smule forvirring med indkøb.

Hvad skaber disse situationer?

Dårlig kommunikation. Misforståelser, som kan være med til at danne et negativt grundlag. Her vil jeg gerne påpege det første link nedenunder fra Leksikon om kommunikation. I afsnittet; Kommunikationens forudsætninger påpeger de at misforståelser kan være forudsætning for dårlig kommunikation.



 
Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

Eksempel 1:
Jeg stod ved bus-stop-stedet en fredag morgen, på vej til indkald på skolen, da jeg pludselig overhøre to yngre piger stå at snakke sammen. Jeg lod hurtig mærke til hvad de sagde, og jeg kan også virkelig godt lide at iagttage mennesker, så jeg lagde også mærke til deres ansigter og kropssprog så vidt muligt. De talte meget privat, men meget højlydt, og jeg kunne fornemme at de andre til tilstedeværende blev ubehagelig til mode, og flyttede skridt væk fra de to piger. Samtalen kort, gik ud på at hende den ene fortalte meget flittigt om hende og hendes kæreste liv – men der havde været en anden pige i billedet, så hun var en smule sur. Skældsord som piger i den alder ikke burde kunne, kom på tale, og så kom bussen.

Eksempel 2:
Samtalen mellem elev og læren;
Der jeg gik i folkeskole, kunne der ofte komme situationer i skolen, hvor eleverne følte at de skulle forsvare sig selv, overfor en lære. Eksempelvis, hvis nogle drenge smadre noget i en gang, og en tilfældigt går fordi og for skylden – samtalen mellem læren og eleven, kan der gå hen og blive lidt ubehageligt. Det er et eksempel på meget dårlig kommunikation, hvor der ikke findes nogle forståelse for den anden part. ”Jeg forstod ikke det han sagde til mig, fordi jeg syntes han ”misforstod mig” og at jeg havde andre hensigter, end det han beskyldte mig for.” Jeg har vedhæftet et link under dette eksempel, og under kapitlet Kommunikationens forudsætninger, kan du læse om, hvad der er forudsætningerne for god/dårlig kommunikation, og hvad der kan gå galt. Det eksempel fra min folkeskole er en meget typisk lære/elev samtale, hvor eleven syntes at læren har misforstået elevens hensigt, og derfor føler eleven ikke at han/hun skal have skæld ud. Der er selvfølgelige utallige af eksempler med lærer/pædagoger og elever. Et andet eksempel er at socialrådgivere og andre ansatte i det offentligt, ofte bliver truet på deres arbejdsplads. Det er også et eksempel hvor kommunikation slår fuldstændig fejl. Kommunikation er ikke kun verbal sprog, men det er også kropssprog. f.eks. hvordan vi ”viser os selv”, (hænderne over kors, eller åben kropssprog) – om vi holder øjenkontakt når den verbale kommunikation finder sted, eller om vores øjne flakker uinteresseret rundt. Der er mange faktor der spiller ind når man taler med et andet menneske, og om man vil tale med ham/hende igen.

Det nederst link er om kommunikation.
De to andre er eksempler på socialrådgivere og trusler.




Eksempel 3:
Hjemme i huset
Det sidste eksempel vil jeg gerne tage fra mit eget hjem. Vi bor 4 mennesker sammen (2 par) i et meget stort hus. Kommunikationen sådan et sted er meget vigtigt, for ellers bliver det udholdeligt at bo under samme tag. Det er vigtigt at hvis man har noget at sige, som måske ikke er det helt positive, at det bliver sagt ordentligt, og ærligt. I et hjem hvor man er mange, kan det nogen gange være svært, når det f.eks. kommer til huslige pligter, og her er det vigtigt at være nænsom, for mændene ved det ikke altid, og de forstod slet ikke da jeg pludselig blev sur over noget vasketøj, som stadig ikke var hængt op. De blev meget forvirret, og syntes ikke det var nødvendigt at overdrive sådan. Der måtte jeg krybe til korset og sige undskyld, da vi alle jo kan have en dårlig dag, men at det ikke skal gå ud over hele huset :) Det var en samtale som startede ret negativt, men blev positiv, fordi vi fandt frem til en forståelse for det negative, fandt en løsning og skabte noget positivt.

 
Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,1 og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

Eksempel 1:
Tilbage i bussen.
Det er et godt sted at iagttage mennesker, når man sidder i en bus meget tidlig om morgen. Ud over de to piger fra forrige side, kiggede jeg også på to drenge som sad og talte sammen. Jeg kunne ikke høre hvad de sagde, men på deres ansigtsudtryk og kropssprog, var samtalen ledt hen på noget seksuelt, og det var ikke til at tage fejl af. Så hvis man ikke kender indholdet af samtalen, kan man ofte aflæse det på personernes kropssprog og udtryk. Herunder kan man læse noget om mikroudtryk, som man kan aflæse på alle mennesker. (disse udtryk er universale) Der er tale om nerve sammentrækninger i ansigtet og på hænderne som man ikke selv kan styre, lige meget om man ville prøve.

Dette er en artikel om mikroudtryk, som også er med til at danne kommunikation.

Eksempel 2:
Telefon samtaler:
Hvor man kun kan se den ene part. Man kan ofte se forskel på om det er kæresten eller moren, personen taler med. Jeg så en (i bussen) som havde meget milde ansigtsudtryk, da han talte i telefon. Han rynkede øjnbrynene let indad, og så meget forelsket ud – så man kan kun forstille sig at det var hans kæreste. (jeg ved selvfølgelig ikke med sikkerhed)

1 En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?
Hvor stammer erfaringerne fra?

Mekanisk menneskesyn har jeg en erfaring fra min egen skoletid, hvor en lære havde set sig sur på én elev. Han mente at det var ham der skulle ''laves'' og at eleven var problemet. Læren havde et meget mekanisk menneskesyn, og var ikke rigtig villig til at høre på eleven, forældrene eller andre lærere. Det er meget som fortsættelse 1 med Per i skolen og SFO, (1. 18 i tekst) at pædagogen ikke giver plads og mulighed for at inddrage forældrene. Hun har tænkt at Per er problemet og det skal laves, uden at spørge forældrene/læren til råds, eller tage styringen på en god og fornuftig måde, som der bliver gjort i fortsættelse 2.

Det systemiske menneske; Et eksempel er i praktik 1, hvor jeg var til personalemøde, og lederen skulle fordele nogen projekter og arbejdsopgaver omkring nogle børn, imellem personalet. Det foregik på den måde at han fremlagde sin ide, hvorfor det var sådan og hvordan det kunne foregå, og så spurgte han de ansatte om hvad de syntes omkring deres opgaver og arbejdsplan. Er der noget der ikke passer jer, som vi skal have byttet rundt på osv. osv. Han var åben for forslag, sådan at alle havde mulighed for at være der og lave noget arbejde de godt kan lide. Han tog styringen på en fornuftig måde, som stadig gav mulighed for udfoldelse og kreativitet på arbejdspladen.


Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?


Det kan muligvis være meget forskelligt, alt efter hvilken sitaution man befinder sig i, men jeg tror at fordomme og pressede øjeblikke, kan være med til at få pædagogen til at handle forholdsvis uprofesionel og upædagogisk. Det er væsentligt at vi møder brugerne/børnene og deres omgivelser med et åbne sind, som skal give dem en mulighed for at åbne sig op, og give os pædagoger en forståelse for deres situation. Det er også vigtigt at man ikke er for åben omkring sit privatliv, men forholder sig profesionel, sådan man kan skabe en god og tryg arbejdsstemning og derved også en god komnikation.




Litteratur:

  
Hvordan kan pædagogen forberede sig til en vanskelig forældre samtale?
Nogle råd jeg selv vil følge ville være:
  • Vær åben og ærlig omkring sine hensigter med samtalen.
  • Start med noget positiv, fremlæg derefter ''problemet'' og slut af med en mulig løsning, og åben for forslag.
  • Inddrag forældrene; Spørg om deres mening, hvad de føler og hvordan de har det med de ting der bliver talt om.
  • Respektere forældrene og håbe på gensidig respekt.
  • Acceptere forældrene og deres kultur/holdninger.
  • Vær forberedt og sikker på hvad der skal siges. (sig det på en god og ærlig måde)
  • Prøv så vidt mulig at skabe en tryg stemning.
  • Og husk … at der er ikke dårlige mennesker, bare dårlige mønstre.
Disse råd er nogle jeg har læst, støt på, fået fortalt, fået beordret, med på vejen – og det er nogle jeg syntes der er værd at huske på, når man skal have samtaler med pårørende, forældre, brugere og borgere.

Indsendt af kl. 1 kommentar:

onsdag den 19. december 2012

opgave 6 - på opdagelse

Find selv kreative sider på nettet; 

Denne hjemmeside er med billeder – man bruger et webcam tilsluttet til sin computer, og så klarer effekterne resten. Når man lege med dette program er det eneste man kan at køre frem og tilbage på piletasterne på skærmen. Derefter vælger man en af de forskellige effekter, og trykker på det lyserøde kamera i højre hjørne. Der tælles sekunder ned, og wupti, er der billeder af dig selv. Jeg har leget lidt rundt i det, og fundet nogle af de forskellige effekter frem. Det er en sjov måde at tage billeder, og det er en sjov aktivitet at gøre flere personer. Her ser i nogle af billederne;

















Denne hjemmeside er noget helt helt andet.
Her kan nu bruge de billeder, du lige har taget i det andet program, og gøre dem til noget helt bestemt. Jeg prøvede med nogle forskellige ting, og lavede bl.a. mig selv om til en kat og en ''caveman'' med sommerfugle omkring sig. I dette program kan man også hente sine andre billeder fra computer/nettet eller selv tage nogle fra sig webcam. Programmet er lidt mere avancerede end det andet – og kan mange flere ting, men hvis tiden er der og man er indstillet på at lære det, er det meget nemt og sjovt. Der er uendelige af muligheder og jeg er sikker på jeg ikke har været igennem dem alle endnu. Men jeg fandt meget sjovt og prøver nu at lægge de billeder op jeg legede rundt med. 






Som i kan se, kan man lave mange forskellige ting med dette program.



Jeg tror jeg har overset en masse man kan, inde på den her hjemmeside. For godt nok fik jeg lavet en animation, men det var ikke fordi det var særlig meget i det – så på den måde er det her enkel og godt at arbejde med. Man kan få sat sine billeder op så det køre.

Jeg ved desværre ikke hvordan jeg lægger min animation op 
- så hvis du kan hjælpe, må du meget gerne det :)

Men det var lidt kreative sider jeg har været på opdagelse i
Glædelig jul.
Indsendt af kl. 3 kommentarer:

fredag den 14. december 2012

Lommefilm

Storyboard.

Min lommefilm omhandler en hund ved navn Marley. Han bor på Kopsholt gården og er 3 år gammel. Filmen foregår på gården og handler om at Marley søger en kæreste.


Min ide med dette var at fange nogle udtryk i hans ansigt, som tydeligt skinnede igennem - så jeg var igennem mange forskellige optagelser, inden jeg valgte at dem i filmen.





 http://www.youtube.com/watch?v=seZGmzm-rA4 



Der er desværre sket en fejl, så jeg ikke kan få det til at fungere med videoen her på bloggen.
Den kan sagtens findes på youtube, og via. linket, men ikke i mine uploads som det plejer. Så jeg ved ikke om det virker. Men ellers skriv, så prøver igen.
Indsendt af kl. 2 kommentarer:

torsdag den 6. december 2012

Stopmotion


Hej alle sammen. Så er min stopmotion opgave lavet - og håber i kan lide resultatet.
- Sanne
Indsendt af kl. 2 kommentarer:

onsdag den 28. november 2012

Tale 5 minutter.



Så prøver vi én gang til - har nu prøvet at lægge den ud her, men igen også på youtube. Adressen der, skulle gerne være; http://www.youtube.com/watch?v=AP8Y8aEtwyg

- Sanne :)
Indsendt af kl. 2 kommentarer:

tirsdag den 27. november 2012

Aktivitet 4 - livhistorie

Aktivitet 4 – min egen livshistorie.

Jeg har valgt i denne aktivitet at fortælle jer, om en kronisk smerte tilstand jeg er født med, og hvordan det har påvirket mit liv. Dette er noget jeg fik besked på at skrive af en læge, så jeg har taget noget derfra, men selvfølgelig skrevet det lidt om. Det er en dagbog, der skulle hjælpe mig igennem en periode i mit liv med rigtig mange smerter. Jeg vil desuden prøve at gøre det så kort så muligt, selvfølgelig. :)

Det gik hurtigt op for mine forældre at der var noget galt med min krop som barn. Jeg kunne nogle meget underlige ting, som om mine led ikke rigtig eksisterede - Men det var først senere at smerterne begyndte at komme. Jeg begyndte at vokse i vejret som 9årig, og det gav konsekvenser for min krop, som desværre ikke kunne følge med. Jeg er født med svær hypermobilitet, som har gjort i min vokseperiode, at min rygrad er blevet skæv. (mere præcis, formet som et S) Jeg begyndte at få ondt i mine knæene og i mit lænd. Mine forældre blev mere og mere frustreret, da ingen læger kunne forklare hvad det var, eller hvor smerterne kom fra. Tingene blev værre og værre, og jeg var tvunget til at stoppe til kampsport, som jeg ellers havde dyrket siden jeg var 6 år gammel. Jeg kunne ikke længere bruge en cykel, og hver gang jeg prøvede at rejse mig, gjordet så ondt at jeg ofte faldt ned igen. Min familie blev hårdt ramt af det – da det var meget svært (især for min far) at være magtesløs, når ens pige har ondt. Jeg begyndte på smertestillende som 11årig cirka.. Jeg var på noget der hedder Gapetin (nervemedicin) og Morfin piller.

Skolen begyndte at gå dårligt, fordi jeg ikke kunne være med til idræt, men også fordi medicinen gjordet mig sløv og meget umotiveret. Så efter 9. klasse, begyndte jeg på gymnasiet i Ribe, hvor jeg blev smidt ud pga. for meget fravær. Jeg fik at vide at jeg ikke vil være i stand til at få børn, og at jeg måske vil sidde i kørestol som 30årig. Det var altså rigtigt begyndt at se mørkt ud for mig.

Som 16årig, var tingene endnu ikke begyndte at lyse op – så fandt jeg et job i et fitness center, hvor der arbejdede en træner, med specialisering i rygsmerter. Han sagde til mig, meget ærligt, at jeg så forfærdelig ud, og hvorfor min holdning var så dårlig. Jeg fortalte ham alt, og han tog mig under hans vinger – hvor det første han gjordet var at sætte min kost om, sådan jeg kunne få renset ud i kroppen af alle de giftstoffer fra medicinen. Jeg fik et træningsprogram, som jeg skulle følge, med ham i hælene, HVER dag og jeg fik endelig én, som lyttede på mig, og hvor mine smerter er. Han fortalte mig at medicinen havde fået mine led til at tørre ud, så der var dannet slidgigt i det meste af min krop, og at medicinen havde haft bivirkning på mig, da min krop ikke har kunne tage det ordentligt ind. Min ryg var på 0 og min krop var som en 80årig, med dårlige hofter, ben, fødder og ryg. 

Men som træningen skød fremad, begyndte jeg langsomt at få følelserne tilbage i mine ben, som ellers konstant var i kramper eller sov og jeg begyndte at sove flere timer af gangen, i stedet for at skulle op hele tiden. Min vægt begyndte at komme på igen, og min krop kunne endelig indtage maden ordentligt nu.

I september 2011 blev jeg indlagt i 3 uger på Gråsten gigthospital, hvor jeg i døgndrift, var omgivet af læger, psykologer og specialister fra alle vinkler og sider. Dagligt skulle jeg følge deres træningsprogram, tale med psykolog, til fysioterapi, gruppe samtaler og andre forskellige slags behandlinger. Der fik jeg endelig, efter snart 10 års søgen, en diagnose på hvad der er galt, hvor henne, og hvad jeg skal gøre. Jeg kan i dag, leve et nogenlunde normalt liv, men har dog smerter hver eneste dag, og hver dag skal jeg træne og spise alle mine forskellige vitaminer og olier. Jeg har en kæreste som har været med på turen siden jeg var 15 år gammel, og en familien som stadig er lige bag mig. Så nu er jeg ikke længere bange, når det gør allermest ondt. Jeg har lært at leve en lille bitte smule med tingene. (selvom jeg stadig godt kan have dage hvor jeg slet ikke kan gå et enkelt skridt, men så har jeg jo heldigvis hjælp herhjemme) Jeg vil nu, pga. træning og kost, være i stand til at få børn engang. Jeg er ikke længere på nogle former for medicin, jeg træner hver eneste dag og jeg kan sove næsten en hel nat igennem. Så gigthospitalet har virkeligt hjulpet mig. Jeg har en meget lang diagnose, som jeg ikke engang kan udtale, men på dansk er det en -skæv rygrad- som giver smerter over hele kroppen. Min krop er stadig i forbedring pga. alt den medicin, som også har givet mig gigt, men jeg er på vej på højkant og det positive humør er her stadig.

Det her er med til at gøre mig det menneske jeg er – efter de her oplevelser har jeg fået et andet syn på livet – jeg har ikke længere ondt af mig selv, fordi jeg er født med en skæv krop, men stolt af mig selv for vejen jeg har nået indtil nu. Jeg vil altid skulle leve med det her, og jeg vil eksempelvis aldrig være i stand til at fuldføre et fuldtidsarbejde, men så må jeg tage den derfra og søge til andre værdier i livet. Det her er en del af mig, og det er hvem jeg er. Jeg kan ikke løbe fra at min krop er helt forkert skruet sammen, men i det mindste jeg er ikke bange for at gå med det, og forbedre det bedst muligt. Min familie og jeg ved i dag rigtig meget om tingene – jeg stoppede først til genoptræning i starten af året, men er stadigvæk i kontakt med gigthospitalet, da jeg nok skal indlægges igen engang, til endnu et forløb. Så vejen er lang og meget af min ungdom blev lidt revet væk af smerterne og medicinen, men det har gjort mig til den jeg er, og det er jeg godt tilfreds med.

Der er selvfølgelig meget mere at fortælle, men det er slet ikke nødvendigt :) Det her var lidt af min livshistorie om en oplevelse der ændrende mit liv. Så får i lige et fint barndomsbillede af mig, med på vejen...


Fortsæt god dag :) 
Indsendt af kl. 1 kommentar:

torsdag den 22. november 2012

Aktivitet 3 livshistorie

Aktivitet 3 – livshistorie;

Plejebørn;
I mine overvejelser vil jeg benytte mig af Smitte modellen;

Målgruppe; Plejebørn 6-13 år
Problemstillinger; Hvordan kan man som pædagog arbejde med livshistorie, med anbragte børn?

Sammenhæng: Jeg vil gerne opstille et livshistorie værksted, hvor man, som pædagog kan lave et forløb i en institution (f.eks. SFO, døgninstitution eller i hjemmet som forældre) der omhandler livshistorie. Jeg vil sætte mit fokus på i en SFO, hvor de børn som er i aflastning, enten fuldtid eller weekend-aflastning kan have muligheden for at fortælle sin historie, om hans /hendes situation.
Gruppen vil jeg holde på 3-4 børn af gangen, for at sikre at man har overskud til hver enkel, og tid til at gå i dybden med nogle ting.

Jeg vil bruge ideen med at tage billeder fra deres barndom (hvis de har nogen) – og også hvis det kunne være muligt, tage en tur en-to eftermiddage hvor vi besøger et sted der har betydning for barnet. Det kan f.eks. være ved plejefamilien, eller et barndoms hjem. Dette kræver også mange flere overvejelser, især hvis det er i en SFO. Tilmeldinger, tilladelse til at tage af sted, turen skal planlægges; skal børnene have fri før fra skole, skal de have madpakke med eller sørger pædagogen for noget spiseligt, køre vi i offentligt transport eller har vi en bus til rådighed. Der er mange aspekter hvis man skal planlægge en tur udenfor institutionen. Så jeg benytte mig af institutionens muligheder for at danne livshistorien. Jeg vil senere i overvejelserne opstille en plan, for hvordan dette forløb kunne fungere og planlægges.

Mål: At danne et overskueligt billede af livshistorien, som en del af barnets liv. Lære at fortælle, lytte og være kreativ omkring sine følelser og tanker.
Tiltag:
Tegn: Hvilken tegn er der på at målet er nået? Det kunne f.eks. være at børnene har et produkt, i form af billeder, tegninger, livstræ, lille tekst eller andet, at vise frem. De fortæller om forløbet positivt.
Evaluering: Man kunne spørge dem, efter forløbet, om hvad de syntes og lærte – og tag en evaluering efter forløbet.

Et forløb kunne, muligvis fungere sådan:
 
Hver mandag-torsdag eftermiddag i en SFO fra klokken 1.15-3.30 i
2 uger, eller 1 uge af gangen, med en pause på 2 uger imellem.
 
Mandag; Præsentation af livshistorie med din gruppe.
Inddrage egne eksempler, f.eks. tegninger billeder. Vær ikke bange for at give lidt af sig selv i forløbet.
I gang med hvert enkelt barn og en kort præsentation af dem som menneske. Her ville jeg have nogle spørgsmål forberedt som;

Hvad kan du allerbedst lide i hele verden?
Hvad er din yndlings lyd?
Hvad er din mindst yndlings lyd?
Hvad kan du ikke lide?
Hvad for dig til at smile?


Disse spørgsmål for at få dem til at tænke anderledes. Dufte er f.eks. underbevidst ofte relateret til et behageligt minde eller oplevelse. De to sidste spørgsmål er med til at definere børnene en smule. Disse spørgsmål giver mig et indblik af hvem de er, hvad de godt kan lide. Så kan jeg opfølge bagefter ved at sige; ”Hvorfor kan du godt lide det, har du oplevet noget med den lyd.. osv.?”

Mandag skal kun handle om børnene, deres tanker omkring forløbet, mine tanker omkring forløbet. Det skal også være muligt at sætte to dage af til dette. Man kan aldrig forudsige hvor meget børnene har på hjertet eller hvordan det hele går.
 
Tirsdag; Muligvis stadig præsentation men ellers … 
- De skal huske tilbage på deres aller bedste duft/lyd/ord og tegne hvad de føler. Det kan eksempelvis være;
som barn elskede jeg duftede af værksted, fordi min far var mekaniker, og den duft minder om ham, når han
kom hjem fra arbejde. 
Så kunne jeg tegne min far, min familie, mig og mine søskende, nogle farver fordi jeg var glad osv. osv. 
Denne tegning skulle gerne blive positiv – og børnene skal have mange forskellige kreative ting at tegne med;
farver, tusser, kridt, fedtfarver, maling … Der skal være gode muligheder for udstrækning. Imens de tegner,
ville jeg sætte musik på eller være udenfor. (det ville så kun være muligt og behageligt om sommeren, men
alligevel)
 
Onsdag; Lave en aktivitet, og fortsæt arbejdet med livshistorie.
Lav f.eks. en aktivitet hvor børnene kan få lov til at fortælle lidt.

Dette skulle gerne give en nogenlunde ide over forløbet som en aktivitet. En af dagene kunne man gøre det at
plejeforældrene eller de biologiske forældre kommer ind på skolen til kaffe og må være med i
undervisningen. Her vil jeg nok foreslå at det er plejeforældrene som kommer ind, da det er der barnet skal
hen, og det er dem der skal danne en forståelse af barnet. Så kan det også danne muligheden for et trygt
bånd, hvis familien viser interesse i barnet og hvad Han/hun tilbringer sin tid med.

Jeg syntes at det skal være børnene der skal styre tempoet i sådan en aktivitet, men problematikken kunne
meget nemt være at der ikke er ressourcer i en institution til her slags ting. Hertil kan jeg trække en erfaring
fra mit praktiksted op;  
De havde ikke ressourcer til at lave en ''male/tegne''-dag med børnene, fordi de ikke var nok pædagogerne
til at styre en aktivitet. Dertil syntes jeg personligt, at pædagogen skal finde et overskud, som involvere
barnet uden at penge behøver at være et spørgsmål. F.eks. livshistorie-tema, det syntes jeg at man som
institution, burde finde plads og rådighed til, da det kan være et plus for mange børn at have en.




Litteratur:
http://hval.dk/web/bruger/anne833u/fritidscenterhoejgaard/laereplaner/ 

Indsendt af kl. 2 kommentarer:

torsdag den 15. november 2012

Aktivitet 2 livshistorie



  • Min målgruppe er plejebørn i arbejde med livshistorie – og hvorfor det er vigtigt.

Jeg kommer fra et hjem, fyldt op med plejebørn. Mine forældre var plejeforældre til jeg fyldte 15år gammel, det er derfor et emne der har fyldt meget i mit liv. Jeg syntes at det er flot at have overskuden til at tage plejebørnene ind i familien.  Jeg har fundet nogle eksempler på forskellige sager omkring plejebørn. Jeg tager udgangspunkt i det sidste link, hvor de tager fat i hvor vigtigt livshistorien er for et plejebørn. De kommer ofte fra et kaotisk hjem, hvor ikke alt er gået som det skulle. Et eksempel på det er link nummer et, hvor et plejebørn selv forklarer sin historie om sig selv og sit liv, og vejen frem til den nye plejefamilie. Hun fortæller hvad hun husker omkring sygehus besøg, at hendes mor og far tæskede hende, og om at hver gang et nyt familiemedlem kom til verden, hvor hun levede i et håb om at alting blev helt perfekt.

http://www.boernetinget.dk/forum/emne/mit-liv-som-plejebarn/ På den her side kan plejebørn skrive til hinanden om deres liv og spørgsmål osv. Det er en god indsigtsfuld side, som er spændende at gå på opdagelse i.

”Børnene har brug for at forstå og blive bedre og bedre i stand til at agere i det hverdagsliv, som er deres. Børnene har behov for at forstå meningen med det, der er sket i deres liv” Søren Hertz http://www.fbu.dk/userfiles/file/artikler_boeger/Reaktioner_hos_plejeb%C3%B8rn_f%C3%B8r_og_efter_samv%C3%A6r.pdf

Aaron Antonovsky vil jeg gerne tage fat i her – da jeg syntes at det han taler om minder om livshistorie. Søren Hertz nævner det i teksten, men jeg har dykket lidt længere ned i emnet. Antonovsky har lavet teorien om Oplevelsen af sammenhæng – altså at mennesket at brug for en forståelse for sit liv, sine handlinger og sine beslutninger. Hvad sker der og hvorfor!? Søren H, nævner ham i forbindelse med plejebørn, og at de har brug for en forståelse for hvorfor de er kommet i en ny familie, hvad der er sker derhjemme, der gør at de skal væk og en forståelse for sit liv, som det udarter sig. Oplevelsen af sammenhæng, kan ske ved at lave sin livshistorie. Barnet kan sætte sig ned, med sine plejeforældre, og fortælle det han/hende husker fra sit liv, og sine situationer. Ikke nok med at barnet kommer ud med sine følelser, han/hende laver også noget som han kan tage frem senere i livet. Hans historie … og ikke nok med det, bliver plejeforældrene en større del af plejebarnets liv. De får indlevelse i hans/hendes fortid og for lov til at få et indblik i et liv, som ofte er meget kaotisk. På den måde kan der dannes en bedre forståelse af barnet som individ, og plejeforældrene vil muligvis være i stand til at håndtere hans/hendes situationer anderledes/bedre.

Det er det samme med pædagogerne i dette tilfælde – en livshistorie kan være med til at danne en forståelse for barnet, og derved bedre mulighed for at hjælpe barnet og individet på en mere forståelig måde. Et plejebarn har meget med i sin bagage, og det er vigtigt at barnet selv forstår det også – derfor er det vigtigt at kommunikere med barnet om livshistorien og forløbet. Hvis et plejebarn har sin historie med, er vi ude i, at man undgår situationer hvor pædagogen ikke kender barnet. På den her måde, lære pædagogerne, lærerne og de andre elever, barnets historie og liv. Det kan ske at man derfor bedre kan forstå hvorfor barnet eks. reagerer anderledes end de andre børn i nogle situationer.

Hvis et plejebarn har svært ved at formulere sig mundtligt, kan det være en fordel at lade barnet tegne, da det kan fremkalde nogle følelser ved barnet, som kan være god at have som en del af livshistorien.

Hvad gjordet mine forældre for danne en forbindelse til deres plejebørn?
Mine forældre har som sagt været plejeforældre for del børn gennem tiden. De havde nogle faste regler og rammer som de fulgte igennem perioderne. De gik eksempelvis meget op at mine to søskende og jeg altid var klar over hvor barnet kom fra og hvad der var sket siden han/hende skulle herud. Jeg kan tydeligt huske de møder ved aftensmad bordet hvor vi fik forklaret hvad der skulle ske og hvorfor de havde sagt ja til det barn. De gik også meget op i at præsentere barnet for familien med åbne arme og give ham/hende ligeså meget information om os, som vi fik om dem. De havde ofte flere plejebørn på én gang, så huset var altid fyldt op. De gik op i at børnene fik snakket om tingene, hvordan det gik derhjemme, og hvad der skete. Jeg vil gerne trække et eksempel op der skal danne en forståelse af hvad livshistorie kan gøre for et plejebarn;
Eksempel 1 ; Pia, plejebarn 11 år gammel.
Pia kom fra et hjem hvor faren ikke længere var, og moren havde en psykisk sygdom. De boede i en lille provinsby i Jylland. Pia havde overtaget domænet derhjemme, og ofte skete situationer som trusler mod hendes mor og flere gange har pigen låst hendes mor inde i det andet rum. Moren græd meget, og hjemmet var ikke særlig rent. De havde mange husdyr, som marsvin og hamster, som ikke rigtig blev passet eller gjort rene, hvilken gjordet huset uhygiejniske at bo i. Pia var pga. det meget tumult liv derhjemme, blevet bedt om at føre dagbog over hændelserne i sit hjem. På den måde kunne mine forældre følge med i hvad der skete hvornår og derfra spørge ind til hendes situationer og reaktions måde. 

Hendes dagbog er en form for livshistorie, der er med til at danne en forståelse for hendes liv, og det er med til at danne en mulighed for mine forældre at hjælpe hende og lære hende endnu bedre at kende.
    Problemstillinger;

  • Hvordan kan pædagoger bedst mulig arbejde med plejebørn og deres livshistorie?
  • Hvordan kan livshistorie forbedre livet som plejebarn?
  • Hvordan kan oplevelsen af sammenhæng, danne en livshistorie?

- Sanne 

http://www.fyldepennen.dk/tekster/17254/plejebarnLivshistorier fra plejebørn – spændende læsning!
Dette er en film som kan bestilles til det formål at lære plejebørn bedre at kende. Man for en indlevelsen i deres liv, og en fortælling. Læs omkring filmen eller bestil den hjem og se den. Der står en del på hjemmesiden som kan være spændende i forhold til emnet, bl.a. står der hvorfor plejebørnene syntes det er vigtigt at have været medvirket i den her film.
http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter/vital/2001/vital01_01/kap13.htm Om Aaron Antonovsky – nærmere forklaring følger nederst på siden.

 
Indsendt af kl. 4 kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)